Årets Grillpølse i Tønder Kommune

Årets Grillpølse i Tønder Kommune

Årets grillpølse i Tønder Kommune blev kåret på Torvet i Tønder i dag. De 6 slagtere havde alle travlt med at grille deres grillpølser så de blev helt rigtige. Og imens vi (Thomas Herman og jeg) smagte på de 6 pølser, fik publikum også lov til at få smagsprøver. Om de var enige med os er ikke sikkert, der har sikkert været mange forskellige meninger om hvem der skulle vinde. Det var da også svært at vælge de 3 der skulle kåres, – alle pølser var jo gode. Men der skulle vælges og ud fra smag, krydderier og konsistens fandt vi frem til de 3 vi mente var bedst.

grillpolse-smagning-71

grillpolse-smagning-69
1. pladsen gik til Rømø Slagteren, der leverede en anderledes og spændende grillpølse med oksekød. Dejlig smag af kød, god konsistens og passende krydret.

2. pladsen gik til Kisbæk Slagteren. En mere traditionel ringridder, men også her en god tilsætning af krydderier, uden det virkede for påtrængende.

3. pladsen gik til Slagter Popp fra Toftlund. Som den eneste var denne ikke en ringridder, men en almindelig grillpølse. Men den var god med et fint knæk, finthakket og med tilpas krydderier.

grillpolse-smagning-79

grillpolse-smagning-78
De resterende 3 pølser var også gode, nogle med lige lidt rigelig krydderier, andre en anelse for løs i konsistensen. Men alle 3 pølser gode og helt sikkert også nogle der vil være populære til årets grillfester.

Vores slagtere i kommunen leverer gode kvalitetsvarer, som vi i Tønder kan være stolte af.

grillpolse-smagning64

grillpolse-smagning-67

tonder-johannes-thomas-herman-39
Inden Grill pølse konkurrencen, var kokken Thomas Herman på scenen og lavede flere forskellige grillretter.  Der blev grillet vadehavslam, der var langtidsstegt inden det kom på grillen. Nogle fantastiske bøffer med barbecue var også på grillen, ligesom marinerede kyllingstykker. Det mange sikkert fik med hjem af idéer, var måske nok mest salaten som også fik en tur på grillen. Både salat, asparges, forårsløg og vandmelon fik et kort ophold på grillen. Thomas lavede salater som alle hurtigt kan lave, uden dikkedarer og med enkle dressinger. Eller det vil sige, at den ene fik en gang mormor-dressing – fløde, citron og sukker – , mens de andre fik lidt olie og presset citron. Enkelt og let.Nogle af opskrifterne vil jeg bringe her på bloggen i de kommende dage.

tonder-johannes-thomas-herman-45

tonder-johannes-thomas-herman-41
Nu lige sidder jeg og slapper af med en kop kaffe, stadig med grillduften i næsen, og tænker tilbage på en dejlig, sjov og spændende dag i Tønder.

Tilsidst får I lige lidt forskellige billeder fra dagen. Desværre nåede jeg ikke at tage så mange, – det var svært både at være på scenen og tage billeder :-)

tonder-johannes-thomas-herman-01 tonder-johannes-thomas-herman-03 tonder-johannes-thomas-herman-04 tonder-johannes-thomas-herman-10 tonder-johannes-thomas-herman-11 tonder-johannes-thomas-herman-13 tonder-johannes-thomas-herman-14 tonder-johannes-thomas-herman-16 tonder-johannes-thomas-herman-19 tonder-johannes-thomas-herman-21 tonder-johannes-thomas-herman-26 tonder-johannes-thomas-herman-27 tonder-johannes-thomas-herman-28 tonder-johannes-thomas-herman-29 tonder-johannes-thomas-herman-32 tonder-johannes-thomas-herman-34 tonder-johannes-thomas-herman-36

oesters-52

Print

Skriv gerne en kommentar - det gør mig altid glad.

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*