Blød kaffe med vanilje

Blød kaffe med vanilje

Jeg hører til dem, der drikker meget kaffe – læs RIGTIG meget. Enkelte gange kan jeg ikke klare mere sidst på dagen, selvom det nu er sjældent. Men når det sker, plejer jeg at vælge en Latté eller bare kaffe med mælk. Men i dag prøvede jeg en ny blanding, som jeg helt sikkert også vil hive frem en gang imellem. Den er nemlig blød og mild og så smager den af vanilje.
Inden vi ser os om, skal vi have gang i den kolde lækre iskaffe. Faktisk har jeg snydt lidt, og lavede en iskaffe med karamel og flødeskum i går, men den må I høre om en anden dag.


Vanilje-Kaffe

1½ dl kaffe – gerne lidt stærk
1½ dl mælk
½ vaniljestang
1 tsk rørsukker eller farin

Mens kaffen brygger (kom gerne en anelse ekstra bønner på), flækkes vaniljestangen og kernerne skrabes ud og kommes i en gryde sammen med mælken. Kom bare den tomme stang med ned i også. Varm mælken op til kogepunktet og tag af varmen.
Pisk i mælken så det skummer godt. Kaffen hældes op i et glas og mælkeskummet kommes ovenpå. Drys rørsukker på toppen og servér. Sæt evt. vaniljestangen i som pynt.

Får du den ikke lige drukket mens den er varm, smager den lige så godt kold. Og når solen nu en gang kommer frem, og vi sidder på terrassen, vil den også være perfekt med isterninger i.


Se de fine små vaniljeprikker i skummet.
Print

Skriv gerne en kommentar - det gør mig altid glad.

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*