Blomkålssalat i solen

Blomkålssalat i solen

Indlægget indeholder affiliates links
Dagen startede med regn og mørke, men over middag kom solen. Jeg er alene hjemme i weekenden, så den står på lidt rengøring (endelig ikke for meget), plantning af et par krydderurter jeg har købt og læsning. Jeg er lige begyndt på den sidst udkomne bog i serien om kriminalreporter Henning Juul. Sammen med et stort krus latté, er jeg langt væk i krimiens verden for en tid.

henningjull-bog-latte
Har jeg foresten fortalt om min nye steamer? Jeg er medlem af Coop, og optjener jo point der. Dem har jeg nu brugt til en Bialetti steamer, så vi nemt kan lave en latté. Det er kun at hælde mælk i kanden, sætte den på komfuret mens man lige laver kaffen, og når mælken er varm, pumper man et par gange med steameren, og vupti der er mælkeskum til kaffen. Tror også, at vi skal have mælkeskum på en iskaffe, når vejret bliver varmere. Jeg er begyndt at fryse isterninger med kaffe, når der er en lille rest kaffe tilovers. Så er jeg klar til sommer og varme!

steamer
Til frokost i dag, lavede jeg en lille blomkålssalt til mig selv. En hurtig en af slagsen, men den smager skønt. Havde jeg undladt tomater og dressing, og måske lige hurtigt vendt den på panden, så ville den fungere perfekt til varm mad, som erstatning for ris.

Men jeg valgt den nu med tomat og serveret som en kold salat.

Blomkaalssalat-18
Mængderne justerer du alt efter hvor stor portion du ønsker. Ligesom du kan komme lige det du har lyst til, i blomkålssalaten. Bruger du ikke et helt blomkål, kan resten fint bruges til en blomkålssuppe, som også smager fantastisk.

Blomkål
Tomater
Frisk persille
Bladselleri

2 tsk. Persillepesto
2 spsk olie
2 spsk citronsaft
salt og peber

Riv blomkålen helt fint. Snit bladselleri i tynde skiver og skær tomater i mindre tern.
Bland det hele i en skål sammen med masser af frisk, grofthakket persille.

Ingredienserne til dressingen blandes sammen,smages til med salt og peber,  og vendes i salaten lige inden servering.

Et godt hjemmebagt brød ville passer super godt til.

Rigtig god weekend!

Skriv gerne en kommentar - det gør mig altid glad.

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*