Brødrene Koch i Aarhus

Brødrene Koch i Aarhus

Nu skal I ikke tro, at det sådan er hverdag for os at være ude og spise så fint og godt, men der er lige nogle arrangementer her for tiden. I lørdags havde vores søn og svigerdatter inviteret til Aarhus. Det eneste vi fik at vide var, at vi skulle tage det pæne tøj med. Jeg gættede og gættede på, hvor vi skulle hen, men fik intet at vide før vi nærmede os havnen, og jeg kunne gætte at det måtte være hos de berømte Brødrene Koch vi skulle indtage en fantastisk middag. Og hold da helt op, hvor var det en fantastisk aften Vi kom kl. 18 og lige pludselig var kl. 24. Tiden gled bare afsted, helt uden vi bemærkede det. Det skyldes selvfølgelig både det dejlige selskab, skønne omgivelser, super venlig og dejlig servering og så i allerhøjeste grad alle de pivlækre serveringer vi fik.

Allerede i døren blev vi modtaget af personalet, som hjalp med at få overtøjet på bøjlerne. Vi fik et bord ved vinduet,med udsigt til lystbådehavn og Aarhus Ø.  Menuen er fast, en 12 retters menu. Hertil vælger man så sin vinmenu. Vores vært valgte at gå all-in. 12 retter og Evangelium inkl. Cremant Rosé & Grand Cru Champagne, Brødrene Kochs Vinmenu, mineralvand, Kaffe & Thé.

00
En skål med hjemmebagt brød og kiks, deres egen specielle smør, en paté og fedt kom hurtigt på bordet. Alle selvfølgelig med helt specielle krydderier.
Og herefter fulgte 1. ret meget hurtig. 2 tjenere sat det hele på bordet – der var  4 anretninger til hver her. Alt blev placeret helt præcist, og intet var tilfældigt her. Det var små meget lækre ting. Man får det i mund, og tænker wau over de mange smagsoplevelser der folder sig ud. Nøje afstemt efter hinanden. Simpelthen perfekt. Og aldrig har jeg smagt bedre champagne. Wauu den var god.

1.ret
Klumret som jeg nu engang er, tabte jeg servietten, og straks stod tjeneren med en ny serviet. Jeg fatter slet ikke at de opdagede det. Men de så alt. Betjeningen var rundt om os hele tiden, men på en næsten usynlig måde, så man ikke opdagede det. Fantastisk dygtige tjenere. Indimellem kom også Michael Koch, og snakkede. Både tjenere, kokke og ejere var meget nærværende og med en fantastisk service. Når man sætter det sammen med den gastronomiske oplevelse med eksplosioner af velsmag, leg med kendte smage og nye teksturer, bliver det til en helhedsoplevelse ud over det sædvanlige.

Det er mig simpelthen umuligt at skrive om alle retter. Hver ret indeholdt flere retter, og bare Petit Fours til kaffen, var 12 forskellige smagsoplevelser,bla. røget karamel. Derfor får I billeder, som så desværre ikke er i allebedste kvalitet – jeg havde jo pænt ladet kameraet blive hjemme, og måtte klare mig med en knap så god på mobilen. Men I kan få en fornemmelse af, hvor meget spændende vi fik lørdag aften hos Brødrene Koch.

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12

Tak for en skøn aften med godt selskab – snak, grin, hygge – gastronomi af øverste skuffe, god service, nærvær  og bare et vidunderligt minde.

 

Skriv gerne en kommentar - det gør mig altid glad.

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*