Burger med Gulerodsbrud

Burger med Gulerodsbrud

I weekenden bagte jeg gulerodsbrud. De blev rigtig lækre og vi spiste også flittigt af dem, men der var stadig et par stykker tilbage i dag. Så hvad andet kunne jeg gøre, end lune dem i ovnen og smide et par bøffer med spejlæg i? Det blev til super lækre tirsdags-burgere.

Bollerne er som alle andre boller, allerbedst nybagte, men dagen efter var de også gode i madpakken, og de kan bestemt hamle op med bagerens brud. Spis dem som de er, kom ost eller andet imellem dem eller brug dem som sandwichboller.

Det er lidt anderledes at bage brud end når du bager boller,for  mens bollerne gerne må være lidt høje, skal gulerodsbruddene være mere flade og udflydende.

Gulerodsbrud

  • 50 gr gær
  • 5 dl vand
  • 1 dl olie
  • 750 gr hvedemel
  • 1 spsk. salt
  • 2 spsk. sukker

Efter hævning:

  • 200 g revne gulerødder
  • 2 hele æg
  • 85 g solsikkefrø
  • æg til pensling

I en skål røres gær og ikke helt koldt vand sammen. Olie, sukker, salt og mel tilsættes, og det hele æltes/røres sammen til en smidig dej, inden den sættes til hævning i 1 time.

Så kommer det lidt “underlige”, for nu røres de 2 æg, revne gulerødder og solsikkefrø i dejen. Arbejd det bare godt ind i dejen, som bliver lind og klistret nu.
Med 2 skeer sættes 7 klatter dej op 2 bageplader. Gerne lidt sjusket, altså ikke noget med runde fine boller.
Sæt dem til hævning igen i 30 – 40 min. mens ovnen varmes op til 225 grader.

Inden bollerne kommes i ovnen, trykkes de evt. lidt flade, hvis de er hævet for højt, og pensles med sammenpisket æg.

Bages fint lysebrune i ca. 15 – 20 min.

Jeg valgt så i dag, at stege et par bøffer som kom i ovnen de sidste 5 min, hvor osten ovenpå kunne få lov til at smelte. Jeg have et stykke cheddar som blev skivet og kom på bøfferne. Som garniture fik vi smørvendte svampe, spejlæg, agurker, tomater og ketchup. Det var ret så god en aftensmad, og super nem.

Print

Skriv gerne en kommentar - det gør mig altid glad.

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*