Chokolade Mandler med Lakrids

Chokolade Mandler med Lakrids

Jeg er ret vild med mandler, og kan nemt spise dem bare sådan som lidt snacks. Flere gange har jeg lavet saltmandler med forskellige tilsætninger af krydderier, men her til jul synes jeg der skal chokolade rundt om. Jeg lavede dem med hvid chokolade, fordi jeg ville drysse dem med lakrids. Og hvid chokolade og lakrids synes jeg er ret så godt sammen. Men dem jeg vendte  i kakao blev nu også ret så gode.

nisse_hvid_chokolade_mandler_08
1 pose mandler (ja jeg brugte altså en stor pose:-))
Hvid chokolade
Lakridspulver
evt. kakao

Start med at brede mandlerne ud på et stykke bagepapir på en bageplade, og kom dem i en 180 grader varm ovn i 10 min. Det gør at mandlernes sødme trækkes frem. Afkøl mandler helt.
Smelt chokoladen over vandbad. På et stykke bagepapir drys et tyndt lag lakridspulver (eller kakao).
Kom mandler i chokoladen, lidt ad gangen. Fisk dem op og dryp lidt af. Læg dem på papiret med lakridspulveret, og når chokoladen begynder at tørre lidt, rystes det hele, så der kommer et tyndt lag lakrids hele vejen rundt. Jeg ventede lidt for længe, så der kom desværre ikke så meget på.

Når de er hel tørre kan de kommes på glas, hvis de ikke skal spises straks.

kakaomandler_nisse_011

Print

Skriv gerne en kommentar - det gør mig altid glad.

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*