Coq au Vin i sommerklæ´r

Coq au Vin i sommerklæ´r

Indlægget indeholder affiliates links

Vi har haft sol i dag. Rigtig lækkert vejr, selvom et par sorte skyer trak ind over et par gange. Man kan tydeligt se, at folk kommer ud i haverne nu, og det kribler i fingrene. Her er der blevet dækket af med bobleplast i drivhuset og sået bl.a ærteblomster, morgenfruer og salat. Nu står de godt pakket ind, så de hurtigt kan blive til de flotteste små spirer.

Når solen skinner, har vi også lyst til at få sommermad, og det kan vi vist godt kalde denne ret. Idéen fik jeg hos Rigeligtsmør.dk, som har lavet en lækker udgave af Coq au Vin. Jeg ændrede lidt i min udgave. Som tilbehør fik vi nogle skønne marinerede bønner. Der manglede kun de nye danske kartofler, som jo inden vi ser os om, er i butikkerne.

Jeg valgte Sødams kyllingebryster, fordi jeg synes det er de bedste. Men oprindeligt skal der jo en hanekylling i, og det er med lårene også.

coq-au-vin-sommer-02
Sommerlig Coq au Vin
4 store flotte udbenede kyllingebryster med skin fra Sødam
150 gr mager bacon
1 stort løg
2 fed hvidløg
4 gulerødder
3 spsk mel
1 flaske hvidvin
3 dl hønsefond/bouillon
2 laubærblade + et par kviste frisk timian
250 gr champignon
Frisk hakket persille

Skær bacon i tern – skær hvidløg i meget små tern – skær løg i tern – skær gulerødder i små stave.
Tør kyllingestykkerne af og brun dem pænt brune på en varm pande. Kom dem op i en stor gryde.
Svits løg og bacon på panden,  indtil de tager farve, hvorefter de også kommes i gryden.
Har du en god stegeso, kan du nemt smide det hele i den og lade det stå og simre i ovnen.
Drys nu mel ud over det hele i gryden og lade det suge fedtet op, inden al hvidvinen + hønsefond hældes ved. Kom laubærblade og timian ved og lad det hele stå og simre med låg i 40 min.
Fisk timian og laurbærblade op.

Rens champignon og skær dem i grove stykke. Steg champignon på en pande med lidt smør.
Efter retten har simret i 40 min, kommes champignon og gulerødder ved, og det hele koges igen i små 10 min.

Smag til med salt og peber, og server med et drys friskhakket persille over.

coq-au-vin-sommer-03
coq-au-vin-sommer-09Bønner med løg
3 gode håndfulde bønner
2 spsk citronsaft
2 spsk olie
1 løg i små tern
1 tsk tørret esdragon eller 1 spsk frisk
salt og peber

Kog bønnerne i letsaltet vand i ca. 6 min.
Skær imens løg i små tern. Bland løg med resten af ingredienser og smag til.
Når bønnerne er færdige, afdryppes de lidt, inden de blandes med marinaden.

Skriv gerne en kommentar - det gør mig altid glad.

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*