De forkerte Baoer

De forkerte Baoer

I dag havde jeg en plan om, at vi skulle have de sidste 3 ruller laksefarserede porrer fra i går, sammen med grøntsagerne der også var tilbage. Hertil ville jeg prøve at lave de vietnamesiske Boa der er dampede boller. Men det er ikke altid det bliver som jeg tænker, for da jeg fik fat i bogen med opskriften, så jeg at dejen først skulle hvile 24 timer og senere skulle bollerne hæve 2 timer inden de skulle dampes. Ah så fik vi jo ikke aftensmad i dag. Jeg havde faktisk kommet vand, sukker og gær i skålen, så noget skulle der laves. Orv hvad – jeg laver da bare min egen udgave af bollerne. Så gik jeg igang.

Jeg kan allerede nu fortælle, at resultatet blev super godt, om end, de ikke var så luftige som Boa skal være. Og så kom jeg da dem også lige i ovnen, nu hvor det alligevel ikke var rigtigt.

Ingredients

Og så passer det endda ikke helt, for jeg skiftede også hvedemel ud med speltmel.

  • 2,1 dl lunkent vand
  • 8 gr gær
  • 50 gr sukker
  • 480 gr speltmel (oprindeligt hvedemel)
  • 6 gr bagepulver
  • 4 gr salt – jeg kom Citronsalt i
  • 64 gram olie (oprindeligt andefedt)
  • 1 spsk sesamolie til pensling

Vand, gær og sukker blandes og hviler 5 min. Kom mel, bagepulver, salt og olie i og ælt det sammen. Jeg lod dejen hvile i ½ time men helt rigtigt, skal det hvile mindst 3 timer og allerhelst natten over. Rul dejen ud til den er ca. ½ cm tyk og udstik 8 store boller (baoer). (mine er mindre) – ca. 10 cam i diameter.
Pensl på hver bao pensles halvdelen med olie og den anden side foldes ind over, så det er halvmåner. Læg dem på et fad med bagepapir, pak folie godt om, og lad dem igen hvile i 2 timer (mine hævede igen i ½ time).

Så var det, at jeg lagde dem på en bageplade, penslede dem lidt med vand og ind i en 200 grader varm ovn i ca. 10 min.

Hvis du vil lave dem korrekt, skal de dampes. Kom vand i en gryde, sæt et dørslag over gryden og kom lidt bagepapir i bunden. Lav nogle huller i bagepapiret, så dampen kan komme op. Læg nu en bao på bagepapiret ad gangen, og lad dem dampe under lå i 30 min. Baoerne vil hæve op og blive luftige og som boller. Da jeg har speltmel i mine, er det blevet mørke, men ellers vil de være helt lyse.

Når baoerne/bollerne er færdige, kan de fylde med det du lige har. I bogen kommer der et stykke stegt flæsk i, men jeg havde jo resterne fra dagen i går. De smager fantastisk, også selvom de blev bagt i ovn. En dag jeg har mere tid, og har plangt lidt bedre, vil jeg lave dem helt som de skal.

De mørkeste af dem er blevet dampet, De var mere bløde og en anelse lettere, men smagen var helt den samme. Selvfølgelig kom der da lige et par citronperler i også.
Velbekomme, så er der serveret. En fantastisk smag, og de mættede ret så meget.

 

Print Friendly, PDF & Email

Skriv gerne en kommentar - det gør mig altid glad.

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*