En dag mere på Tønder Festival

En dag mere på Tønder Festival

Lørdag fortsatte jeg med at spise på Tønder Festivalen. Jo jo der var skam også musik, men det er der andre der skriver meget bedre om end jeg gør. Men lidt kommer der, for mens vi spiste en udmærket frokostplatte hos Fiddlers Green, dukkede selveste Jacob Dinesen op. Tønder drengen greb sin guitar og gave nogle numre til det frokostspisende publikum. Det var da ret hyggeligt og dejlig musik.
Fiddlers Green er et lidt “finere” sted, med hvide duge på bordene. Så savner du kniv og gaffel eller vil du samle en flok til et godt måltid mad, så er det her eller hos Steak House du skal reservere bord. Og det er en rigtig god idé hvis det er om aftenen du skal spise der. For der er mange der har samme tanke. Jeg drømmer stadig om en skive skinkerulle fra frokostplatten, der smagte fantastisk, som alt det andet også gjorde.

Vi delte igen en portion mad, men sådan en platte er knap nok til 2 personer – og det er den heller ikke beregnet til. Så vi måtte videre og smage noget andet også. Gemalen var ret begejstret for konceptet, men at smage så meget på festivalen som muligt :-)
Næste stop var igen Vadehavsområdet. De må have en magnet, for det trak ret kraftigt i mig når jeg kom der forbi. Denne gang måtte jeg smage pastaen med fanø laks. Jeg var ved at blive blæst af stolen da jeg tog første mundfuld. Den SMAGTE FANTASTISK og var cremet som jeg elsker en pasta. Laksen behøves jeg vist ikke sige, var lige så god. Prisen er i den høje ende med 98,- for én portion, men bare det at der var grønt med, gør mig glad.

En tur forbi Rom & Cigar blev det også lige til, for at få et enkelt glas (du får faktisk 4cl i alle glas) Riise karamel creme likør, og en kop kaffe i Outlawe Village.


“Mad over Bål” var i år flyttet om til Telt 2 Ret praktisk, når der både lige var musik i Telt 2 der skulle høres, og vi samtidigt kunne spise aftensmad. Desværre var der et problem der, for kort tid efter gik musikken på Open Air scenen igang, og den var så kraftig at den overdøvede musikken i Telt 2. Musikerne valgte at stoppe, da folk begyndte at gå, og genoptog først igen da der var ro til at spille. Vi spiste selvfølgelig videre af vores Skovhugger gryde, som smagte rigtig godt. Den er ikke så fotogen, men smagen var iorden. Måske et drys grønt på toppen, men mere for syns skyld. Salaten kan du købe ved siden af, så der var tænkt på det. Deres Kyllingewok var også med en super god smag, og blev tilberedt efter bestilling.


Der er nok at muligheder for mad til både billige og dyre penge, og også til både det hurtige og det mere langsomme måltid. Vores lørdag var ved at slutte, og som en fast tradition, slutter vi af med en grill-hotdog i pølsevognen lige uden for pladsen. Sådan en fyr smager nu altid godt :-)

Print

Skriv gerne en kommentar - det gør mig altid glad.

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*