En travl uge med salater og nyt skab

En travl uge med salater og nyt skab

Det er lige lidt hektisk i disse dage. På arbejdet er det som ikke så slemt, der er noget hele tiden, men ikke mere end jeg kan klare. Sltså bortset fra, når man lige har en dag, hvor intet vil lykkes og blive som jeg har tænkt mig. Det var som om min hjerne nægtede at tænke logisk. Men pyt, sådan en dag må der også gerne være, for så vil dagene efter jo kun blive bedre.

Her hjemme har jeg skulle have min første større sending varer sendt afsted. Eller først skulle jeg have alt bestilt, og få det hjem, og så var der transport. Og at finde den rigtige transport er altså bare ikke så nemt. Priserne svingede også rigtig meget. Nu har jeg sendt med en vognmand, og holder vejret indtil jeg ved kasserne er godt ankommet og alt forhåbentlig er intakt i kasserne.
Der er også en arrangement i næste måned, hvor jeg skal lave smagsprøver, som skal planlægges og aftales med arrangørerne. Og et par ting mere, som jeg lige vil vente med at fortælle jer om.
Så det der med ikke at kunne sove om natten, er intet problem lige nu. Jeg vælter faktisk om og bum, så sover jeg.


I dag har vi så været i Ribe for at hente et skab til mine varer. De fylder efterhånden lidt, og det ser ikke helt så pænt ud. Det roder faktisk lidt med papkasser. Og så skal det også kunne klare et besøg af Levnedsmiddelstyrelsen. Men de kan du bare komme – jeg er klar. Og skabet eller kommoden, ja den er samlet og rigtig fin. Men jeg kan godt sige jer, der er mange skruer og dimser, men vi fik dem da vist alle brugt de rigtige steder.

Så er der også haven og planterne. Nu er det lidt lunere, men blæsten er lidt hård ved mine krydderurter. Så der skal nusses lidt om dem. Gulerødder og salat er kommet op, og jeg kigger på dem hverdag, for at se om de ikke snart er store nok til at spise. Men det tar jo lang tid. Så tålmodighed Ellen, tålmodighed.

Salat med vandmelon, tomater, asparges, sesamfrø og Balsamico Perler
Salat med asparges, ærter, tomater, sprødt bacon og stegte skiver svinekød.

I køkkenet har jeg nok ikke været for flittig de sidste dage, hovedet har været fyldt med alt muligt andet. Men et par salater er det da blevet til, og det er jo heller slet ikke så ringe. Jeg kan i hvertfald godt lide salater til aftensmad. Den ene dag kom jeg lidt sprødstegt bacon og en kotelet der blev skåret i meget tynde skiver og stegt lidt, ovenpå salaten.
Nu mangle jeg bare at få vores tøj gjort klar, inden weekenden. Vi skal nemlig til et bryllup på lørdag, som jeg glæder mig til.

Skriv gerne en kommentar - det gør mig altid glad.

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*