Flap Jacks – hvad er nu det?

Flap Jacks – hvad er nu det?

Det sker man lige får lyst til lidt sødt, og så er det rart med en hurtigt lille og mættende snack. Ok, de er ikke spor sunde, med de mængder af sukker og smør, men hold da helt op, de er gode.

flap-jacks-energibar-07
Kender du flapjacks? Jeg kendte ikke navnet, men udmærket kagerne, snackbarerne, muslibarerne eller hvad de nu alt bliver kaldt. Men jeg vidste ikke, at de var så enkle selv at lave. Eller jeg havde nok bare ikke sat mig ind i det. Jeg synes de er lige rigeligt fede, men tænker lidt, om noget af fedtstoffet kan udskiftes med banan, så samvittigheden er lidt bedre.  Det skal prøves næste gang. En anden tanke strøjfede mig også, da jeg i dag stod og lave juice. Kan man mon bruge pulpen til at komme i flapjacks?
Men ellers smager de fantastisk, og de er helt uden tilsætningsstoffer :-)

Jeg har også søgt lidt på, hvor de egentlig kommer fra.  Flapjacks er i Amerika pandekager, men i England små kager med havre. Så disse her må stamme fra England.

flap-jacks-energibar-06Flap Jacks
75 g smør
75 g brun farin
2 spsk lys sirup
200 gr musli med havregryn
1 nip salt

Smelt smør og farin i en gryde. Kom musli (det skal være med havregryn i)  i og rør godt sammen. Tilsæt sirup og rør rundt. Beklæd en bageform, 20×20 med bagepapir og tryk dejen ud i formen. Bages ved 180˚ i 25-30 min. Afkøles og skæres ud i firkanter.

Nemmere kan det ikke blive. Det her er grundopskriften, hvis du altså lige bytter musli ud med kun havregryn, og herfra kan du lave lige den udgave du har lyst ved at tilsætte nødder, mandler, frugt, chokolade osv. Da de jo er ret fede, vil jeg prøve at udvikle på dem, så mængden af smør kan reduceres. Så er de jo også sunde :-)

flap-jacks-energibar-10

Skriv gerne en kommentar - det gør mig altid glad.

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*