Flødeost med gran

Flødeost med gran

Annonce3Jeg har været ude og plukke granskud. I Døstrup, tæt på os, bor Mona, som sammen med sin mand driver Schrøders Juletræer. Her køber vi det flotteste juletræ, der ikke er sprøjtet. Men det er jo ikke lige tiden nu, så det var ikke derfor jeg var derude. Lige netop nu, hvor de små grantræer skyder med de flotteste lysegrønne skud, former Mona og Torben deres træer, ved at nippe nogle af skudene af.

granskud-grannaale-01

Og netop disse skud er fantastiske i madlavningen. Vi kan trygt spise dem, fordi vi ved de ikke er sprøjtet, så det er bare med at komme igang. Jeg skal hilse og sige, at de i løbet af de næste 14 dage har rigtig mange skud, der kan købes billigt. Og jeg skal da også derud igen, for mon ikke en is med granskud vil smage godt? Denne gang har jeg lavet gransirup, graneddike og gransnaps. Dem skal I nok få opskrifter på senere.

Flodeost-tomater-15

I går lavede jeg flødeost med granskud og Citronsalt, som jeg fyldte i små tomater. Det var super lækkert at sidde og nipse af. Jeg kom også lidt af flødeosten på skiver af kolde nye kartofler, og det var også rigtig godt. En oplagt idé, når man skal have lidt til et glas vin på terrassen. Efter hvad de kloge siger, skal det jo virkelig blive terrassevejr fra næste weekend. Det glæder jeg mig nu til.

200 gr naturel flødeost
1-2 tsk citronsalt fra Mariager Saltcenter
friske granskud, ca. 1 spsk
peber
cherrytomater

Rør flødeosten blød. Vask og tør granskudene og hak dem groft og bland dem i osten. Smag til med salt og lidt peber. Pas på, ikke at komme for meget salt i. Lad gerne osten stå lidt, og smag så til igen. Det er som om, at saltsmagen træder mere frem efter lidt trækketid.

Udhul små cherrytomater og top dem med ost.

Flodeost-tomater-13

Flodeost-tomater-19

2 Comments

  1. Rigtig kæk måde at pynte – og smage maden til – på :-)

Skriv gerne en kommentar - det gør mig altid glad.

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*