Flute med brie, jordbær og balsamico

Flute med brie, jordbær og balsamico

Jeg har haft travlt i dag, med at forberede alt til Mariager (Mad for Alle), så aftensmaden blev lidt let, som jo absolut heller ikke er det værste der kan ske.

Der skulle købes ind til de 3 retter jeg har valgt at lave som smagsprøver, og så skulle der bages brød. Masser af brød. Men det er alt sammen færdigt nu, og jeg sidder og nyder en lækker flute og et glas koldt vin, og tænker at jeg har styr på det hele. I morgen skal jeg have lavet 20 l kold agurkesuppe, og så ellers pakket bilen. Vi skal nemlig meget tidligt at sted mandag morgen, og jeg er ikke lige den der er mest vågen alt for tidligt. Godt jeg ikke skal være chauffør.

Jeg sidder udenfor, selvom der ikke er nogen sol. I eftermiddags var der sol og meget lummert, men efter et par regndryp er det nu et rigtig dejligt vejr. Og så synes jeg alt er så flot grønt når der er et par regndråber på bladene.


Opskriften på denne sandwich, er ganske enkel. Men jeg skriver det nu alligevel ned.

Flute med brie, jordbær og balsamico


Passer til 1 person

  • 1 lidt større flute
  • 6 skiver brieost
  • 2 tsk balsamico tangperler
  • 4-5 søde jordbær
  • 1 tsk flødeost
  • lidt Figen & Dadel balsamico
  • salatblade

Lun fluten lidt, så den er lun og sprød. Hæld balsamicoperlerne til afdrypning. Skær din flute igennem og smør med flødeost.

Læg vaskede og tørre salatblade op bunden og fordel skiver af brien ovenpå. Skær rengjorte jordbær i skiver og kom dem ovenpå brien. Fordel nu de afdryppede balsamicoperler henover og slut af med at give det hele lidt Figen & Dadel balsamico.Læg toppen på og servér eller nyd den selv.


Kender I foresten denne balsamico? Den faktisk ret så god til  mange ting. Jeg er især vild med at komme den hen over min ost.

Print Friendly, PDF & Email

Skriv gerne en kommentar - det gør mig altid glad.

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*