Forårs forret til påsken

Forårs forret til påsken

Jeg nyder rigtig meget, lige at slappe af når jeg kommer hjem fra arbejde. Bare sidde med min bog og en kop kaffe. FInder man lige et hjørne med læ og sol, kan man sagtens sidde og suger masser af d-vitaminer til sig. Så er man ladet op til resten af dagen.

Jeg læste ikke kun, for jeg skulle også nyde mit nye krydderurtebed, som jeg fik i går. Gemalen har lavet det med store kummer i, så nu regner jeg med at citronmelissen bliver hvor den skal. Der er endnu tomme pladser, men jeg er helt sikker på, at inden april er gået, er der også spændede krydderurter der. Men jeg bruger også rigtig meget, for synes det giver maden en fantastisk smag.

Naboen er ved at grille aftensmaden i udekøkkenet, og duften breder sig. Jeg tror de spiser i havestuen, for synes det er lidt for koldt endnu helt ude. Vi kan heller ikke spise ude i aften, men derfor kan I nu godt få opskrift og billeder fra da vi spiste ude til frokost i går. Der spiste vi jo den skønne forårsagtige påskeret, som jeg havde lavet. Og når de hvide asparges snart kommer, vil de være super gode sammen med de grønne. Så vil retten være helt perfekt. Men den er også god som den er, med “kun” de grønne lækre asparges.

Og I må da give mig ret, retten lyser vildt op på bordet og ser mega lækker ud.

Forårs-Påske-Forret


2 personer
Vinaigrette:
4 spsk olivenolie
2 spsk citronsaft
1 spsk honning
1-2 tsk dijonsennep
salt og peber

8 skiver ikke for tykke brie eller en hvidskimmel med chili

2 æg
ca. 10 grønne asparges
lidt salat til bunden
‘Lakserogn’ Perler Cavi-art
Kørvel eller persille

Start med at blande alle ingredienser til vinaigretten. Læg brieskiverne i en skål og hæld lidt af dressingen over. Lad det stå i ca. ½ time og trække.

Kog æggene smilende, og del dem i halve.

Bræk det nederste af asparges og kom dem i kogende vand, tilsat salt og peber, og kog dem 1 min. Tag dem op og lad dem dryppe af.

På tallernerne lægges første lidt groft revet salat, så et par skiver brie, asparges og igen lidt brie. Kom lidt vinaigrette ud over inden der toppes op med æg. Pynt med lakseperlerne og frisk kørvel eller persille. Servér resten af dressing til sammen med noget godt brød.

Halvdelen af de grønne asparges kan skiftes ud med hvide, som så skal skrælles og koges ca. 5 min.

2 Comments

  1. Sikke en smuk forårsret! Jeg skal selv høste lidt ramsløg en af de næste dage, og så går der forhåbentlig ikke længe, inden vi kan tage de første rabarber :-)

  2. Åh ja rabarberne, dem glæder jeg mig også til. Mine er rigtig fine, skal bare vokse lidt mere. Men det kommer nok.

    Jeg er spændt på, hvad du får ud af dine ramsløg – de er bare så dejlige også. :-)

Skriv gerne en kommentar - det gør mig altid glad.

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*