Fredagsgryden med tilbehør

Fredagsgryden med tilbehør

Det er fredag og weekenden venter forude. Efter sigende skulle det blive en rigtig efterårsweekend med vejr til indendørsaktiviteter. Jeg har lidt julerier planlagt selvom det er ret tidligt at starte juleriet. Men der skal laves et par opskrifter og tages billeder til et julekatalog, og så er jeg nødt til at være i god tid, for den skal snart i trykken. Men jeg har lovet gemalen, at julemusikken venter lidt endnu.

Aftensmaden var dog ikke julet, men rigtig efterårsagtig. I hvertfald blev både blomkål, kartofler og hokaido brugt, som netop er i sæson nu. Salaten med blomkål og hokaido  er en opskrift fra Salattøsens bog, hvor jeg blot tilsatte hokaidomosen 3 store kartofler også. Det er en god idé at starte med at tilberede salaten, da den skal have lidt tid i ovnen.

Bagt blomkål med hokaidomos

    • 1 blomkål
    • 1 lille hokaido
    • 2 fed hvidløg
    • 1 bakke karse
    • citronolie
    • 1 dl græskarkerner
    • 1 dl hyldeblomstsirup med balsamico

Blomkål gøres klar, bladene fjernes og den pensles/sprøjtes med citronolie og drysses med lidt salt. Sættes i en 200 graden varm ovn i ca. 40 min.
Hokaido skrælles, skæres i skiver og kernerne fjernes. Lægges på bagepair og pensles ligeledes med olie og og drysses med salt. Bages i ovnen samme med blomkkål, men kun i 25 min.
Hvidløgsfed pakkes ind i stanniol og kommes ind i ovnen sammen med blomkål.

I en gryde koges kartoflerne til de er godt møre. Afdryppes og blendes med de bagte hokaido og hvidløg. Smag til med hyldeblomstsirup, salt og peber.

Græskarkernerne ristes på panden med olie og lidt salt. Tager ca. 5 min.

Skær blomkål i mindre stykker og læg på fadet. Klip godt med karse henover og garner med lidt af puréen. Pynt med græskarkerner.

Resten af mosen serveres til. Jeg lavede den som en lidt lind kartoffelmos.

Der var mad  nok til os i 2 dage, og dagen efter blendede jeg resten af blomkål og hokkaido/kartoffelmos sammen til en lækker mos. Faktisk en rigtig god og smagfuld mos til gryderetten.

Fredagsgryde


4 personer

  • 1 svinemørbrad i strimler eller tern
  • olie til bruning
  • 1 løg
  • 1 fed hvidløg
  • 1 tsk paprika
  • 2 tsk salt
  • peber
  • 1 lille dåse tomatpure – 70 gr
  • 250 gr friske champignon
  • 1 dåse asparges
  • 2 dl bouillon
  • 2 dl fløde

Skær løg i tynde ringe eller i tern og svits dem på en pande med olie. Kom svinemørbrad, der er skåret i tern, strimler eller mindre bøffer ved og brun kødet godt.

Tilsæt krydderier, tomatpure og vand, og lad det hele simre ca. 20 min. Gør champignon klar og svits dem kort på en varm pande, inden de tilsættes gryderetten samme nmed asparges. Tilsæt fløde og lad retten simre 5 min. Retten smages til inden den serveres.

Bager man hokkaido i ovnen, får den en sød og god smag. Og så er farven jo helt fantastisk.

Print

Skriv gerne en kommentar - det gør mig altid glad.

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*