Hapsere til velkomstdrinks

Hapsere til velkomstdrinks

 

Inden vi ser os om, er foråret her og dermed også konfirmationerne. Eller måske skal du have gæster i weekenden, og har lyst til at imponere dem lidt med velkomstsnacksene. Ja det kan jo også være du bare har lyst til at forkæle dig selv. Det må vi absolut ikke glemme.

Men lige meget hvad, så er her en idé til de sødeste, lækreste og mest dekorative små hapsere. Der skal en lille smule forberedelse til, men ikke det store. Vil du selv lave din pasta, kan du nemt gøre det, men du kan også købe nogle gode pastaplader i køledisken hos dit supermarked. Det er bare vigtigt, at de er bløde. Er de ikke det, kan du lægge dem kort tid i vand, så de bløder op.

Elegante Pastasnacks


Ferske pastaplader
friske rejer
100 gr flødeost eller rygeost
25 gr cremefraiche
Cavi·art® ‘Lakserogn’ Perler
Lidt citronsaft
Dild
lidt smeltet smør
Salt og peber eller Fiskesalt fra Mariager Saltcenter

Skær pastaplader ud i strimler eller firkanter – du bestemmer. Smør dem på begge sider med smør og læg dem over læg dem på en bageplade. Man kan vælge at bage dem på denne måde, men man kan også folde lidt sølvpapir eller endnu bedre, finde noget der kan tåle varmen, og lægge stykkerne over så de buer.
Bag dem ved 200 grader til de begynder at blive brune i kanten.

Rør flødeost eller rygeost sammen med creme fraiche og smag til med salt og peber ELLER Fiskesaltet og med citronsaft.

Perler og rejer dryppes godt af.

Sprøjt lidt af osten ud på alle pastasnacks og pynt med rejer, perler og dild.

Det er en ganske enkel udgave, som kan varieres i det uendelig. Pastachipsene er fine og sprøde og smager rigtig godt til et glas hvidvin,gerne med lidt bobler.

 

Skriv gerne en kommentar - det gør mig altid glad.

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*