Honning-Citron Kylling

Honning-Citron Kylling

I denne uge har vi fået Kylling i honning og citron 2 gange. Første gang smagte det så godt, at jeg skovlede ind uden som helst tanke på at fotografere. Så må det jo bare laves en gang til, og det blev det i dag.

1. gang fik vi det med fuldkornspasta til, og i dag med kogt perlespelt. Jeg tror nok, jeg helst vil have pastaen til, men det er helt op til dig, hvad du vil servere til.

I stedet for den flydende honning,  kan en Citronhonning fra Honningpigen også med fordel bruges.

kylling-honning-citron-29Honning-Citron Kylling
ca. 400 gr kyllingefilet i store tern
revet skal af 1 øko citron
Salt og peber
Olie
3 spsk. citronsaft
3 spsk. Citronhonning
1½ spsk. vand
1/2 hønsebouillonterning
1/2 citron i tynde skiver
1-2 fed hvidløg i tynde skiver

Start med at skære kyllingefileterne i grove tern. Kom dem i en skål sammen med den revne citronskal, salt og peber. Vend det godt rundt, og stil det koldt en times tid.
Imens kan du blande citronsaft med honning og vand, skære hvidløg i tynde skiver og ½ halv citron i skiver.

Kom olie op panden og brun kyllingestykkerne godt. Jeg synes det smager bedst, hvis kyllingestykkerne er let brune. Kom marinaden og bouillonterning ved, og lad det hele simre 10 min. Kom evt. fine små nye gulerødder med i panden.

kylling-honning-citron-25

Smag til og servér med enten pasta eller perlespelt – en skøn sommermiddag.

Velbekomme!

Indlægget indeholder affiliatelinks

 

2 Comments

  1. Fantastisk honning-citron kylling, det er ikke sidste gang den bliver lavet her i huset :0)

Skriv gerne en kommentar - det gør mig altid glad.

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*