Hvide Trøffelkugler

Hvide Trøffelkugler

Indlægget indeholder affiliateslinks.
222222Så har vi tændt det tredje lys i adventsdekorationen. Tiden løber jo bare af sted, i rasende nissetempo. Jeg har været i sommerhus i weekenden, og bare nydt det med gåtur i vandkanten, en god bog og god mad. Det er dejligt sådan midt i julemåneden. Nu er det så sidste hele uge inden julen, og jeg tænker ret kraftig på at få konfekt, småkager osv. klar til jul. I dag har jeg lavet disse skønne kugler, som smelter i munden. Det gør de også, hvis de står alt for længe i varmen, men opnår de heldigvis ikke her. Hvis du savner andre idéer end dem der er her på bloggen, kan du også tage et kig på de savlende lækre konfektopskrifter af Mette Blomsterberg. Der findes mange, og der er noget for alle smag.

Men du bør næsten prøve disse her hvide Trøffelkugler, – de er pivlækre.

hvide-troffelkugler-konfekt-17200 gr god hvid chokolade (jeg bruger Callebaut)
korn af 1 vaniljestang + lidt sukker
1 dl kondenseret mælk
30 gr  smør
fintrevet skal af 1 appelsin/citron
2 dl. kokos
+ ekstra til at trille kuglerne i

Kom finthakket chokolade, vaniljekorn der er blandet med ca. 2 tsk sukker, kondenseret mælk, smør og fintrevet appelsinskal i en skål. Sæt skålen over en gryde med kogende vand og rør rundt indtil det hele er smeltet sammen. Tilsæt kokos og rør rundt. Sæt trøffelmassen koldt mindst 3 timer.

Tril ca 40 kugler af portionen, som alle trilles i kokos. Opbevar kuglerne koldt til de skal serveres.

hvide-troffelkugler-konfekt-07

hvide-troffelkugler-konfekt-15

Skriv gerne en kommentar - det gør mig altid glad.

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*