Kage med Squash

Kage med Squash

 

I dag fik jeg brugt en squash mere, men så er jeg også ved at være igennem dem. Lige nu ligger der nemlig også en portion og trækker med salt, som skal blive til “asier”. De er jo dejlige at have til vinter og ganske uundværlige til julemiddagen.
Men i dag blev det til en lækker svampet kage. Jeg har brugt opskriften på gulerodskage og kommet squash i istedet for.


Squash Kage

  • 3 æg
  • 1 1/2 dl olie
  • 350 g brun farin
  • 250 g mel
  • 300 g revet squash med skræl
  • 1 1/2 tsk bagepulver
  • 2 tsk kanel
  • 2 tsk stødt nellike
  • 1/2 tsk salt
  • revet skal af 1 citron

Kom alle ingredienser i en skål og rør det godt sammen. Kom dejen i en aflang eller rund form, og bag dem ved 190 grader i ca. 30 min. Den skal give efter for et let tryk, men der må ikke hænge dej ved pinden, som du kan stikke ned i for at se om de er færdige. Sæt kagen til afkøling.

Glasur:

Rør flødeost og flormelis sammen. Kom i sprøjtepose og sprøjt ud på den helt kolde kage. Kan også bare smøres ud over kagen. Pynt med citronperlerne og evt. tynde skiver squash.


En lækker kage, der holder sig frisk i flere dage. Hvis du da er så heldig der er noget tilbage. Den smager nemlig ret så godt.

Er du ikke ostespiser, kan der kommes en glasur af flormelis i stedet for, eller helt undlades noget ovenpå. Jeg synes nu den ostecreme er helt fantastisk god.

Print

2 Comments

  1. Supersmuk kage! Squashkage var en af mine favoritter, da jeg var barn/teenager, men det er alt for få gange, jeg har fået bagt sådan en fætter de senere år. Jeg burde gøre noget ved det, hvis det ikke lige var fordi, at vi har en milliard blommer pt, der først skal bruges :D

  2. Mange tak :-)
    Vi har haft mange blommer, men det er slut nu. Så nu har jeg kastet mig over mine squash, og den squashkage er nu bare noget af det bedste, især hvis der er ost ovenpå ;-)

Skriv gerne en kommentar - det gør mig altid glad.

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*