Karens Bønne-Nutella

Karens Bønne-Nutella

Bonne_NutellaKaren, som bor i Overdrevet i Hinnerup, har kombineret en skøn nutella. Den er speciel og sjov ved dét, at der er sorte/brune bønner og lidt mindre chokolade i. Men smagen er helt som den skal være.

Opskriften stødte Karen på for en del år siden i et svensk landbrugshæfte om at dyrke bønner. Siden blev opskriften væk, men hun har her lavet en rekonstruktion efter hukommelsen. “Jeg er gået efter at lave en mørk og ’sund’ voksenversion, men det behøver man jo ikke”

Jeg gik  efter  Karens opskrift (ja ja ved det,  passer ikke helt, jeg er vel madblogger ikk….)  – Der er lidt modifikationer, og derfor får I begge udgaver her.

Bonne_Nutella-4Karens opskrift på Hjemmelavet ´Nutella’
100 g sorte (eller brune) bønner
50 g hasselnødder
50 g mørk chokolade, 70 pct.
1 spk. kakao
4 spk flormelis
1 – 1½ dl kaffe (til passende konsistens)

Bønnerne udblødes min. 12 timer. Koges møre i nyt vand.
Imens ristes nødderne på en tør pande. Skallerne nulres af, og nødderne blendes fint.
Hæld kogevandet fra bønnerne. Bræk chokoladen ned i de varme bønner.
Alt blendes til passende konsistens og smag.

Bonne_Nutella-3


Min Opskrift med ganske få modifikationer
Bonne_Nutella-2
(2 små glas nutella)
100 g brune bønner fra dåse
50 g hasselnødder
50 gr. tørrede dadler
80 g mørk chokolade, 70%
et nip chilli
4 spsk flormelis
1½  dl kaffe

Smelt chokoladen over vandbad, og kom den i blenderen sammen med skyllede og godt afdryppede bønner og resten af ingredienser. Blend til en jævn masse, smages til og kommes på glas.

Jeg delte portionen i 2, og kom i den ene portion finthakket hvid chokolade (50 gr) for at give lidt mere knas, samt 2 spsk fløde så den blev lidt mere cremet.

Bonne_Nutella-1

Spis Nutellaen på friskbagte boller, rundstykkerne, brød eller på små nachos pyntet med æble.
Opskriften kan varieres i det uendelige, og så kan den fryses. Men det når den helt bestemt ikke her :-)

Print

2 Comments

  1. Betina Holbæk

    Mhh det lyder lækkert og sundt. Er helt klart et projekt jeg skal have gang i.

    Min nye gryde fra scanpan går perfekt til dette projekt :)

  2. Dejligt du får lyst til at lave det. Det smager helt sikkert også rigtig godt. Og passer da lige til weekenden, som jo er lige om lidt.

    God weekend til dig.

Skriv gerne en kommentar - det gør mig altid glad.

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*