Lun Kartoffelsalat med prikker

Lun Kartoffelsalat med prikker

 

Er det da ikke snart grillvejr igen? Lige pludselig synes jeg, at jeg har lyst til at grille. Kan det måske hænge sammen med, at vi har købt en ny rist til grillen? Eller var det solen der gjorde det? Ikke nemt at vide, men der går dog noget tid endnu. Vi kan selvfølgelig nemt grille og spise indendørs, men det er nu ikke det samme. Synes jeg i hvertfald ikke. Men aftensmaden smagte lidt af grillmad. Vi fik nemlig nakkekoteletter snoet om et grillspyd og stegt i ovnen. Og så fik vi kartoffelsalat til. Lækkert, lækkert. Og gæt en gang, hvad jeg kom i kartoffelsalaten? Yaaahh rigtig. Cavi-art, den sorte af slagsen.


Kartoffelsalaten er ret enkel at lave, og den smager super godt både lun og kold. Og når de nye kartofler en gang kommer, bliver det rigtig godt.

Ingredients

1 kg små fine kartofler
1 dl neutral olie
3/4 dl hvidvinseddike
2 spsk sort Cavi-Art fra Tang-huset eller som du synes der skal i.
Salt og Peber
klippet karse – men purløg ville være endnu bedre – og bare masser af det

Skrub kartoflerne godt og kog dem kun lige møre. De må gerne have lidt bid.

Bland en dressing af olie, hvidvinseddike og vend Cavi-Art i. Smag først nu til med salt og peber. tangkaviaren er nemlig lidt salt, så derfor en god idé at vente med salt til sidst.

Vend de lune kartofler i dressingen og drys gavmildt med grønt.

Så er det bare at lave tilbehøret, eller det er kartoflerne jo. Så er det bøfferne der skal blive færdige på grillen. Indtil da, smager salaten også fantastisk til f.eks. frikadeller.

Print

Skriv gerne en kommentar - det gør mig altid glad.

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*