Masser af grøntsager giver en god grøntsagsgryde

Masser af grøntsager giver en god grøntsagsgryde

Jeg forstår det slet ikke, jeg er lidt rigelig mat i dag, bare fordi jeg har været til Tønder Festival et par dage. Er man ved at blive gammel? Mener jeg bestemt ikke, men min krop er vist ikke helt enig med mig. Så jeg har ikke fået en masse lavet i dag, selvom der ligger en masse billeder og indtryk fra festivallen som skal skrives ned i et indlæg. Men aftensmad blev det til, for i går fik jeg en stor pose fyldt med de skønneste grøntsager. Der var meget forskelligt, men bla. var der de flotte lilla stangbønner, som man bare ville ønske farven kunne bevares på. Men desværre bliver de grønne, når de koges. Men de smager super godt. Dem ville jeg have til at indgå i en ret, sammen med palmekål.

saltI fredags kom en pakke fra Rikke fra Mariager Saltcenter, hvor der var de 4 nyeste salte de har lavet. En af dem var der en advarsel med til – “… pas på, for Birds Eye chilisaltet er MEGET stærkt”. Godt jeg var advaret, for det er nemlig helt rigtigt! Det var nærliggende at prøve saltet sammen med grøntsagerne. Bare det ikke vil overdøve smagen af de skønne varer.

½ blomkål
1 lille gul squash
1 stor porre
2 gode gulerødder
3-4 blade palmekål
1 majskolbe
ca 10 – 15 lilla stangbønner
olie eller smør til stegning
1 tsk knust spidskommen
2 nip Birds Eye chilisalt
½ liter grøntsagsbouillon
evt. mazeina til jævning

Purløg og evt. en lille frisk chili i skiver

Del blomkålen i buketter, skær squash, porrer og gulerødder i skiver. Stangbønner kan bruges hele eller deles i 3 dele. Palmekålen skæres i mindre stykker.

groentsags-gryde-vegatar-12-3
I en gryde med lidt olie, svitses porrer og gulerødder let. Tilsæt bouillon og krydderierne. Lad være med at komme mere Birds Eye chilisalt i, det kan altid tilsættes bagefter hvis du vil have det mere krads. Skær majskolben i brede skiver. Det kræver en god kniv og lidt armkræfter. KOm dem ned i gryden. Lad det hele koge 10 min.
Tilsæt bønner og blomkål tilsættes. Kog yderligere 10 min inden palmekålen tilsættes og det hele smages til.
Væden kan evt. jævnes med lidt maizena, og vil du have mere “sauce” tilsættes mere bouillon.
Server med et godt drys purløg og server retten med et godt brød til. Lidt skiver af en frisk chili er også godt, og giver retten det sidste pift.

PS. Rester kan nemt bruges i madpakken dagen efter.

groentsags-gryde-vegatar-12-2

Skriv gerne en kommentar - det gør mig altid glad.

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*