Nytårsdessert: Chokoladeskum med Appelsinparfait

Nytårsdessert: Chokoladeskum med Appelsinparfait

Så starter jeg bagfra, men at vise og skrive om nytårsmenuen 2013. Jeg starter ganske enkelt med desserten.

appelsinparfait-chokoladeskum-marengs

Hvis nogen skulle være i tvivl, så er vi ret vilde med chokolade og søde sager her i huset. Så selvfølgelig skulle det være noget med chokolade.

Den dejlige chokoladeskum bliver fint opvejet af en let syrlig parfait og drys af appelsinskal, uden at være i den sure ende. Vil du have det endnu mere friskt, så lav en appelsin sorbet istedet for.
Portionen er til 4 personer.

Chokolade-Mousse-smallChokoladeskum:
3 dl fløde
100 gr god mørk chokolade

Hak chokoladen fint. Varm fløden og til kogepunktet, og hæld det over chokoladen. Rør rundt til chokoladen er smeltet, og der er en jævn creme. Kom husholdningsfilm over, helt ned og tæt, så det rører chokoladen. Stilles til afkøling. Pisk cremen til let skum, når den er helt kold.
Eller pisk fløden lige inden servering og og bland det
forsigtigt med afkølet smeltet chokolade (pisk, pisk, pisk)

Appelsinparfait:
appelsinparfait2 æggeblommer
40 gr sukker
saft af 1 stor økologisk appelsin
2 dl. fløde

Pisk æggeblommer og sukker skummende. Pisk fløden til skum, men ikke alt for stift.
Bland nu æggeblandningen med saft af appelsinen, og vend tilsidst flødeskummet i. Der kan evt. tilsættes lidt revet appelsinskal.
Så er den klar til ismaskinen, eller hvis du ikke har sådan en, så fryseren.
marengs


Marengsbrud:

2 æggehvider
100 gr sukker

Pisk æggehvider og sukker til en sej og blank masse. Jeg pisker som regel i mellem 10 og 15 min.
Smør massen ud på en bageplade med bagepapir i et tyndt lag og glat overfladen pænt.
Bages ved 100 grader i ca. 1 time. Den skal blive godt “tør”, men ikke tage nogen nævneværdig farve.

Tag marengsen ud, og bræk den i pæne brud. Resterne, eller de ulige kanter, smuldres til at drysse over desserten.

Mazarinbund:
Jeg brugte opskriften på denne og skar skiver som igen blev trykket ud i små runde stykker på ca. 5 cm i diameter.
(Glemte at tage billeder af dem)

Lige inden servering anrettes desserten portionsvis.

Læg først mazarinbunden midt på tallerkenen. Pisk evt. chokoladeskummet let op inden den kommes oven over kagen, som dækkes helt.
På toppen lægges en fin kugle/æg af appelsinparfait, og der pyntes med et stykke marengsbrud, marengssne og lidt revet appelsinskal.

Velbekomme.

appelsinparfait-chokoladeskum

 

Print Friendly, PDF & Email

2 Comments

  1. lillian hedegaard

    bages ved 15 grader lyder ikke effektivt

  2. Hej Lillian
    Nej det er lige lidt for lidt, – og en taste fejl. Jeg har rettet til 100 grader i stedet for.
    Hav en fantastisk dag.
    Hilsen Ellen

Skriv gerne en kommentar - det gør mig altid glad.

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*