Påskens Skidne Æg

Påskens Skidne Æg

En ret, som sikkert er nydt i nogle hjem i påsken, er Skidne Æg. Et sjovt navn, som intet har med sovsens farve at gøre, men så absolut en lækker ret. For mange er den gået i glemmebogen, og man kan jo altid diskutere, om det er sundt at spise en ret med mange æg. Men vi kan godt lide den.

Skidne-Aeg

Navnet refererer til Skiden lørdag, eller Skidtlørdag som den også kaldes, og som er den eneste dag på året der er flankeret af to helligdage – Skærtorsdag og Langfredag på den ene side og Påskedag og Anden påskedag på den anden.I gamle dage brugte man denne dag på at vaske og gøre rent, deraf navnet Skidtlørdag. Der skulle nemlig ryddes op efter gæsterne fra de to første dage, så huset var pænt til gæsterne de næste to. Så aftensmaden skulle være nem, og helst billig.

Skidne-Aeg3

Men retten kan nydes på alle årstider, og er en let og dejlig ret. Jeg erindrer, at vi ofte fik den, da jeg var barn.

Sennep
Skidne Æg:

    • 8 ’smilende’ æg skæres over i halve og ligges i et fad
    • herover hældes en opbagt sovs, der er smagt til med en grov sennep
      SovsJeg brugte halv økologisk sennep med honning, og halvt stærk
    • Garneres med sprødstegte baconterninger
    • og godt med purløg.

Aeg-Purlog2

Hertil serveres hvide kartofler og rødbeder.

Skidne-Aeg5

Skidne-Aeg2

Skriv gerne en kommentar - det gør mig altid glad.

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*