Perlespelt GRØD med gulerodsmos

Perlespelt GRØD med gulerodsmos

Jeg er total vild med perlespelt, og kan såmænd spise dem bare sådan, kogte og uden noget andet. Men den her grød jeg fik bikset sammen, bliver helt sikkert lavet igen. Og så har den en  vild flot orange efterårsfarve.

Perlespelt GRØD med Gulerodsmos
600 gr gulerødder
3 dl perlespelt
5 dl vand, bouillon eller vandet fra gulerødderne
2-3 tsk tørret timian
2 spsk smør
Salt og peber

Seranoskinke eller bacon

Gulerødderne skæres i mindre stykker og koges møre. Vandet hældes fra og gulerødderne blendes til en glat mos. Hvis du gemmer kogevandet, kan det bruges til grøden.

Skyllede perlespelt kommes i en gryde med 5 dl vædske og koger i ca. 20 min, eller indtil væden er væk og perlespeltene er møre.

Kom gulerodmosen i perlespeltene sammen med smøret. Rør godt rundt og smag til med timian, salt og peber.

Steg skinke eller bacon på en varm pande, og drys det ud over grøden.

Portionen rækker til ca 4 portioner.

Print

Skriv gerne en kommentar - det gør mig altid glad.

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*