Portlands thriller med kaffe

Portlands thriller med kaffe

I dag gik café-turen til Esbjerg, hvor jeg i en sidegade til gågaden, fandt Portlands. – Skolegade 48, Esbjerg. Se på kort her >>>
Da jeg så navnet på Coffee and Wine baren, faldt min tanke straks på Jens Henrik Jensens bøger ‘Økseskibet’ og ‘Kulmanden’, med Nina Portland. Navnet kunne også henlede til, at Esbjerg er en havneby. Begge dele ville passe fint. Men da jeg kom ind i kaffebaren, var jeg ikke i tvivl om, hvad navnet står for. I vinduet står ‘Økseskibet’ og på væggen hænger plakaterne. Det er altså med tankerne på Nina Portland.



Kenneth, der er medejer, fortalt os da også, at det netop var Skolegade 48 (hjørnet af Kirkegade), hvor der i bogen lå et Pizzaria, og hvor Nina boede over pizzariaet. Nina eksisterer ikke, men for os der har læst bogen, er hun en person vi kender, og som vi forbinder med Esbjerg og næsten forventer at kunne møde på gaden. Jeg var i hvert fald straks tilbage i historien, da jeg gik forbi Hotel Britannia og senere drak en super god Latte med Bailey på Portlands. Har du endnu ikke læst Jens Henrik Jensens bøger, skal du altså gøre det. Især de tre på billedet er kanon gode. Forfatteren kender Esbjerg ret godt, så derfor kan du også genkende mange af de steder der nævnes i bøgerne. Hvis du altså kender Esbjerg.
Når/hvis bøgerne bliver filmatiseret, er det spændende om der skal optages scener i netop denne bygning på hjørnet af Kirkegade og Skolegade i Esbjerg.



Der er ingen pizzaria og Nina bor ikke i lejligheden oven over, men der er Kaffebar, Vinbar og Smoothie- og Juicebar i bygningen. Menukortet er lang med drikke, og nogle få lette retter, som f.eks. Tapas eller Brunch. Betjeningen var venlig og hurtigt, og vi fik endda historien om navnet. Åh ja, og kaffen, den var super god. Vi fik en Baileys latte, som vi valgte at drikke ude i deres gårdhave. Et hyggeligt sted, med planter, sofaer, borde og stole. Vejret var nu også godt, med masser af sol. Jeg er da helt sikker på, at jeg vender tilbage. For jeg har forelsket mig i deres Tapas, som skal smages næste gang jeg er i Esbjerg.


Jeg synes nu også, at der er hyggeligt indendørs. Pænt og fint. Virkelig et sted jeg får lyst til at besøge igen. Et sted du kan droppe ind og få et glas vin, en kop kaffe eller noget helt andet. Du kan sidde længe eller kort, som du har lyst til. Du kan også læse lidt i ‘Økseskibet’, og og få lidt gys til kaffen.

Jeg synes det er sjovt, at ejerne har fulgt op på Jens Henrik Jensens historie, og navngivet stedet efter Nina Portland. Et sted fra historien, kan man vel kalde det :-)


Indlægget er IKKE sponsoreret.

Print Friendly, PDF & Email

One Comment

  1. This place is a real inspiration for the visitors. We cannot go past the institution and do not enjoy a cup of such fragrant coffee.

Skriv gerne en kommentar - det gør mig altid glad.

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*