Ris á l’mande Is med Kirsebærsovs

Ris á l’mande Is med Kirsebærsovs

SPONSORERET INDHOLD

I tirsdag fik vi risengrød til aftensmad. Onsdag havde vi bryllupsdag, og derfor blev der lavet ris-a-la-mande af resterne af risengrøden, og torsdag lavede jeg is af den endegyldige rest af Ris á l’manden. Det må da kaldes at udnytte maden.

risalamande-is-kirsebaersovs-13.2
Og desserten – ja den smagte af jul. For det nærmer sig hurtigt, – det der jul! Men jeg indrømmer også gerne, at jeg elsker julen og tiden op til. Men derfor behøves man jo ikke helt glemme retterne fra sommer. Så derfor kom jeg i tanke om is. Lækker hjemmelavet is, – især da jeg stødte på en side med lækker hjemmelavet is, på  magasinetmad.dk.
På siden er der alt fra sorbet is, parfait is og anden god hjemmelavet is.

Jeg har jo lavet flere udgaver, og alle var gode. Så det blev en af mine egne, som ligger til grund for Ris á l’mande isen. Jeg havde jo også en rest af de økologiske æggeblommer på flaske fra DANÆG. De var gode at komme heri, hvor der ingen hvider skulle bruges.

risalamande-is-kirsebaersovs-12

1 god dl færdiglavet Ris á l’mande

1 dl fløde pisket til let skum
2 æggeblommer (30 gr)
2 spsk sukker

Blend ris á l’mande lidt, så der ikke er for store ris. De bliver nemlig meget hårde når de fryses. Hvis du gerne vil have mandelknas i, kommer du lidt hakkede mandler i nu.
Pisk æggeblommer og sukker skummende.
Bland risen, flødeskum og æggesnapsen sammen og kør i en ismaskine. Eller kom ismassen i en skål og kom i fryseren. Der røres godt rundt i den en gang imellem.
Når isen i maskine eller i fryseren er som tyk grød, kommes den over i 6 små portionsforme der kan fryses.

risalamande-is-kirsebaersovs-11
Dagen efter er der iskold ris á l’mande klar. Server med kirsebærsovs og evt. er drys kanel – og husk julestemning blandet med mindet om sommeren hvor vi spiste masser af is.

Kan også serveres med et godt drys kanel og kirsebærsovs.

ris-ala-mande-is-01

Print

Skriv gerne en kommentar - det gør mig altid glad.

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*