Rodfrugte-Moussaka med kokos

Rodfrugte-Moussaka med kokos

En god og anderledes moussaka, som er meget hurtig at lave. I stedet for den fede ostesovs er her brugt kokosmælk. Det giver også en skøn smag sammen med rodfrugterne.

selleri-pastinak-kartofler-oksekod-kokosmaelk

rodfrugter-selleri-pastinak-moussakaTil 2 personer skal du bruge:
6 jordskokker
8 skiver knoldselleri
5-6 store kartofler
1 stort løg
400 gr magert oksekød
1 stor dåse kokosmælk
salt, peber og ramsløg

Svits løg, der er skåret i mindre tern,  i en gryde med lidt olie, og tilsæt kødet når løgene er begyndt at blive klare. Svits til kødet har skiftet farve. Smag til med salt og peber.

Rengør og skær jordskokker og kartofler i skiver.
Læg i et ildfast fad, skiftevis kød og rodfrugter, så der dannes lag.
Drys ramsløg over toppen inden kokosmælken hældes over det hele.
Bag retten i ovnen ved 200 grader i ca. ½ time, eller til det er mørt.

rodfrygte-moussaka

Lægges kartoflerne øverst, giver det en sprød og fin overflade.
Server med en god salat og hjemmebagt madbrød til.

Print

Skriv gerne en kommentar - det gør mig altid glad.

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*