Stormflods-Is fra Fanø

Stormflods-Is fra Fanø

GODT NYTÅR!
Jeg håber alle jer dejlige læsere – både “gamle” som nye, er kommet godt ind i det nye år.
Jeg har haft en dejlig aften sammen med gode venner. Nu har jeg tilbragt et par dage i sommerhus på Rømø, så der er blevet slappet  godt af. Men hold da helt op, hvor er det blevet koldt og det blæser jo helt vildt her på Rømø. Det er netop blæsten der fører mig videre til selve indlægget.
Når jeg  i mange år har boet  i Ballum, tæt på Vesterhavet, og oplevet et par stormfloder, må jeg også have en Stormflodsis på bloggen. De øl der findes med Ballum på etiketten, har så ikke lige den rigtige smag til denne is, men det har en fra Fanø heldigvis. Og jeg er mega meget imponeret over, hvor skønt den smager. Opskriften fandt jeg hos Gastromad.dk, som også bor i et stormflods-risiko område, blot lidt mere nord på.

Isen udgjorde,  sammen med en passionsfrugtmousse, desserten til vores nytårsmenu 2015.
stormflods-is-nytår-2016-07
fanostormflod3 pasteuriserede æggeblommer
60 g flormelis
1/4 l piskefløde
1 spsk glukose sirup
Vaniljekorn fra 1/3 vaniljestang
1 dl. Fanø Stormflod

Fløden piskes til en let skum.

Æggeblommer piskes skummende og let med flormelis og kerner af vaniljestangen. Kom herefter 1 spsk glukosesirup i og pisk igen. Glukosesirup gør, at isen ikke krystaliserer. Kører du den på en ismaskine, behøves det ikke.

Vend nu forsigtigt flødeskum og æggesnapsen sammen, tilsæt Fanø øl og vend også den forsigtigt i.

Kom i form og sæt det hele i fryseren til næste dag.

stormflods-is-nytår-2016-04

Skriv gerne en kommentar - det gør mig altid glad.

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*