Stort udvalg af SMUK morgenmad

Stort udvalg af SMUK morgenmad

Madblogger på SMUK fest 2013

20130805_105900

Man kan også i år få SmukFlæsk og økologisk morgenmad hos Danish Crown, hvilket er rigtig godt, og også ret populært.
Ved Badeanstalen serverer Palle igen i år  kaffe ad libitum med rundstykker og juice i  Café Chaos,. Desværre har de i år valgt at servere tre-stjernet salami til, hvilket jeg ikke synes er iorden, når prisen er 60,-.

Men denne morgen valgte jeg Spilledåsen’s morgenmad. Spilledåsen, som alle andre år har heddet Blusen, og som i år ikke spiller den dejlige Jazz og Blues musik, der er ret populær blandt mange festivalgængere. Blusen var samlingssted for mange, så det er rigtig ærgeligt. Men ét er bevaret, og det er Mads og Monopolet lørdag formiddag, og det kunne vi så lytte med på, mens vi spiser vores rundstykke.

20130810_103720

Det ligner meget de andre morgenmads-bakker, som kan købes i skoven, men på denne her er der ingen rugbrød med. Det synes jeg at jeg savnede. Men et plus er så, at der er valgfri yoghurt samt frugt, og det er også dejligt. Og så var der Nutella ;-)

20130810_104049

Vejret var dejligt, selvom det havde regnet lidt tidligere på morgenen, så pladserne var optaget overalt både i og udenfor Spilledåsen. Men så er det godt, at man hurtigt kan hente et par stole selv, og vupti har man en plads.

321321

Enkelte tog en lille morgen-lur mens solen skinnede, – en valgte dog at “trække gardinerne” helt ned, og sov godt bagved huen.

Senere på min tur i skoven, mødte jeg Per som netop satte tænderne i en lækker burger. Rigtig god med tynde skiver af kalvekød og revet peberrod. Det sidste var der dog for meget af, så det dominerede burgeren ret meget.
Burgeren var fra Danish Crowns madbod Bøf Saloon. Alt her var med okse- og kalvekød, og jeg blev fristet til at smage deres BMW, som bestod af Pulled oksekød, salat og tatziki. En rigtig lækkerbidsken. Stor bolle med blød krumme og let sprød udvendigt, og så saftigt kød, at mine tænder nærmest løber i vand nu, og så en god tatziki, der smagte af hvidløg lige efter min smag. Dog var der lige lidt i underkanten med tatziki. Lidt mere ville have gjordt den mere end perfekt.

20130808_151259

Liselotte var mere til en Kylling med fritter fra Grillen. En saftig kylling, som virkede frisk fra ovnen. Skindet virkede lidt sjasket, men havde så til gengæld intet spor af friture. Fritterne var efter min mening, for lyse og kunne have klaret lidt længere i frituren. Men en ok og traditionel festivalspise, som ville have kunnet få lidt pow, ved blot at servere noget lækkert salat til.

20130808_150657

DSC_0346

Det sunde og masser af c-vitaminer kan man dog nemt få. Frisk presset appelsinsaft findes flere steder, og det smager super godt. Der er så lidt vodka i, men hvad gør det – smager er jo god alligevel :-)

DSC_0510

Anettes Sandwich serverer også burgere. Burgere er nemme at spise, og “håndmad” er nemt at håndtere i skoven. Det er populært mad.
Her er to unge piger i gang med deres, som de synes er rigtig gode med masser af grønt i. Her er vi helt klart i den sunde ende, og også den mættende. En rigtig “kvinde” burger uden for meget kød i.

DSC_0520

Det sidste billede er igen af en burger fra Bøf Saloon.

Print

Skriv gerne en kommentar - det gør mig altid glad.

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*