Sundt Æblebrød

Sundt Æblebrød

Indlægget indeholder affiliateslinks

 

Så blev det fredag og weekend. Okay, jeg har haft ferie i går og i dag, så weekenden er lang for mig. Rent faktisk helt til tirsdag. I dag synes jeg, der skulle være lidt andet end gåture og leg med Bodil, så derfor kom jeg i tanke om, at jeg ville prøve et brød jeg havde set på costume.dk. Her hedder det Bananbrød og er med bananer. Argh det var jo logisk. Jeg havde en rest æblemos i køleskabet, så mit blev til et æblebrød. Og det har jeg bestemt ikke fortrudt. Brødet smager skønt, er saftigt og blødt. Jeg spiser det som det er, men der kan også kommes lidt smør på.

Er du ikke lige til det sunde brød, men nu har fået lyst til noget med æblemos? Så kan du måske lave en omgang æblekage med flødeskum. Det kunne jeg også lige have – mums det smager altid godt.

aeble-brod-boghvede-20
2 ½ dl æblemos
2 æg
1 dl sukker
1/2 dl olie
4 spsk skyr
1 ½ tsk natron
2 tsk kanel
1 tsk vaniljepulver
1 knsp salt
3 ½  dl boghvedemel

165 grader i cirka 60 minutter

Bland æblemos, æg, olie og skyr godt sammen. Brug evt. håndpisker. Bland boghvedemel med natron, kanel, vanilje, salt og sukker i æblemosblanding og pisk/bland så det er jævnt.

Dejen kommes i en smurt (med olie eller bagepapir) brødform og bages i en 165 grader varm ovn i ca. 60 min. Brødet skal være lysebrunt og gennembagt.

aeble-brod-boghvede-19
Server gerne brødet lunt, men det holder sig godt og smager også godt koldt.

Rigtig god weekend!

Print

Skriv gerne en kommentar - det gør mig altid glad.

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*