Tyrkisk brød med salt

Tyrkisk brød med salt

 

Solen skinner! Det er altså lige før jeg får lyst til at grille og bare være udenfor. Men det er altså en anelse køligt når man kommer ud i blæsten. Men herinde er der skønt med solen ind ad det åbne vindue, og når der så samtidigt er en dejligt duft af nybagt brød, ja så kan en søndag da ikke blive meget bedre. Det mener alle de glade økologiske køer, som i dag bliver lukket ud, helt sikkert også. De vil danse, springe og være glade, mens tusinder af mennesker ser på. Når køerne lukkes ud på græs, så er det forår.

Men når nu grillsæsonen er så nær, skal der også snart bages lækre flutes til grill maden. Og her har jeg fundet den (for mig) perfekte opskrift, på det dejligste madbrød. De nybagte brød er sprøde med en luftig og sej krumme. De er stadig gode dagen efter, hvor de lige kan smides på grillen for at blive lunet og få den sprøde skorpe igen.

Tyrkisk Brød med Salt

Jeg tror det er verdens nemmeste madbrød, som faktisk nemt kan ændres til et almindeligt brød, endda med lidt grovmel i.

Rør gæren ud i den halvlunkne vand og tilsæt mel og salt. Rør rundt i den klistrede seje dej til alt er blandet og stil til hævning. Ingen æltning eller lang røretid. Bare til hævning i 2 timer.

Hæld så dejen ud på en bageplade med bagepapir i enten 4 klatter til 4 madbrød, eller også en stor til et stort brød. Form måske, så de bliver lidt runde, men gerne med top. Drys lidt salt eller andet og ind i en 200 grader varm ovn i ca. 16-20 min. Brøddene skal være svagt lysebrune, men stadig lyse. Jeg plejer at banke brødet let under bunden. Lyder det hult, er det færdigt.

Har du et bagestål, vil det være helt perfekt at bage på den. Husk bare, at temperaturen skal være en del højere her.

Lad dem afkøle lidt  inden de smages. Du vil blive ganske begejstret, og sikkert ikke bage andet til den kommende grillsæson.

Jeg har brugt citronsalt fra Mariager Saltcenter, men deres brændenældesalt er også rigtig god i brødene. Du kan også vælge at komme kun ½ tsk salt i, og så finthakkede krydderurter. Det er bare at eksperimentere, når man har grunddejen.

 

Print

Skriv gerne en kommentar - det gør mig altid glad.

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*