“Restaurant Bind”

“Restaurant Bind”

Det er nu ikke fordi vi normalt markerer Valentinsdag, men det passede os bare lige at komme ud og spise i går. Jeg havde for nogen tid siden, købt 2 Sweetdeals til Restaurant Bind. Gavekortene kunne kun bruges midt i ugen, så derfor blev det lige en tirsdag vi tog afsted.

Smukt ligger restauranten, som også har en historie. Huset blev i 40 år brugt som rekreationshjem for krigsinvalide, og var den gang ejet af “Foreningen for sønderjyske krigsbeskadigede og faldnes efterladte”.  Senere blev det til lejrskole for sønderjyske børn.
Men alt det kan man læse på Restaurant Binds hjemmeside.

Straks man træder ind ad døren, bliver man grebet af stemningen. Huset er meget smukt indrettet, og der er sat fokus på de små detaljer.

Efter man bliver budt velkommen og inviteret en tur med i køkkenet, er første tanke, at her er der styr på sagerne.
Der hviler også en utrolig ro over personalet, de har styr på det hele, men virker på ingen måde stressede. Der er tid til en lille snak med gæsterne.

Ja jeg fiskede jo lidt efter at få et billede af selveste Christian Bind, men han gemte sig bag en lampe. Men kom han i mit “felt”, var det med at være hurtig, så det blev lidt rystet.  :)

I køkkenet bliver vi budt på en velkomstdrink og en lille aperitizer, mens vi kigger lidt på at kokkene arbejder. Vi troede så det var en service fra restaurantens side, hvad vi fik serveret i køkkenet, men fandt vi ud af det ikke var, da vi fik regningen :)

Indbagt oksehale på en bund af friskrevet peberrod. Og det var rigtig godt.

Efter en kort tid, blev vi fulgt ind til vores bord, hvor vi fik fortalt hvor glas, tallerken, bestik og dekoration kom fra, og vi fik endda at vide, at alt var til salg, så vi kunne købe det vi spiste med. Sjov detalje, som vi dog ikke gjorde brug af. Selvom jeg var ret så meget fristet af et fantastisk saltkar i sølv. Men ca 14oo Euro for den, var lige i overkanten.

Vi valgte en vinmenu. Jeg fik en almindelig, og Jens, som skulle køre hjem, fik en Kørevenlig-vinmenu. Men det er godt nok små sjatte man får i sit glas. Eller også var det glassene der var store. Der fulgte selvfølgelig en rigtig god intro til alle vinene. Og jeg kan overhovedet ikke huske hvilke det var, andet end de var gode. Der var hvidvin, rødvin, rødvin og en dessertvin.

Til forretten fik vi Laksesoufflé på en bund af spinat, syltede tomater og Rieslingsauce. En utrolig lækker soufflé. Og som et lille frisk indslag var der tomatchips, som var ganske lidt syrlig. Hertil blev der serveret friskbagt og lunt brød bagt i små forme. Jeg fik et billede af brødet, men det blev for sløret.

Imellem retterne var der tid til at studere lokalet. Der var så mange små detaljer vi lige fik øje på, og som var ret sjove. Over pejsen stod der f.eks, 3 små  harer i hidsige farver. Egentlig ikke særlig pæne, men alligevel ret sjovt at de var der.

Så kom kokken med hovedretten. Jeg troede det var svinemørbrad, men lærte så, at det hedder mørbrá. Der blev jeg så klog :)

Vi fik forklaret at det var Gris på to måder med egen Osso bucco og selleripuré, dertil sauce Vadouvan. De 2 gange gris var mørbrá som smagte fantastisk og svineskank som jeg ikke var så vild med. Men det er min idé, den var veltilberedt. Ovenpå på svineskanken lå et lille blad fra en rosenkål, men lidt æg i. Ret dekorativt. Selleripuréen var dejlig frisk til kødet. Der var også en kartoffelmos med masser af friske krydderurter i, helt perfekt.

Der var en utrolig hyggelig stemning. Alle sad tydeligvis og hyggede. Jeg fik lige øje på lampen som var ret flot, og som gav et dæmpet men spændende lys.

Selvom om vi egentlig var klar til desserten, blev vi fristet da serveringen spurgte om vi havde lyst til lidt ost inden. Så vi sagde ja tak og fik en tallerken med små forskellige oste sammen med kiks, knækbrød og valnøddebrød – alt hjemmebagt. Det var meget smagsfulde oste, – og en gedeost! – ja jeg kan stadig ikke li gedeost. Det smager som en ged, vi en gang havde. Jeg mener som den lugtede :)
Men de andre oste var både stærke, kraftige og milde. Dejlige alle sammen. Jens synes nogle af dem var lidt for hidsige.

Måske det var fordi vi nu rent faktisk var mætte, at vi følte at vi sad lidt for længe og ventede på desserten. Men den var værd at vente på. Jeg var helt solgt da der var sorbet på tallerkenen.


Ananascarpaccio med kokosmousse på kokosmakron med en tørret skive ananas øverst og egen ananassorbet. Ovenpå ananascarpaccioen er der høvlet kokos.

Der var simpelthen ikke plads til en kop kaffe bagefter. Vi var bare mætte.

Lige et billede fra toilettet – udsmykningen var i orden.

Sweetdealen var alle penge værd. De er gode til mersalg, de fik jo både solgt velkomstdrinks og ostetallerken til os – haha vi er bare så naive, at vi troede vi fik det. Nej osten var vi klar over kostede, men ikke anretningen i køkkenet. Men jeg tror bestemt vi vender tilbage igen, men sikkert en dag hvor vi kan nyde udsigten også. Den må være rigtig smuk – ud over Flensborg Fjord.

 

 

Print

2 Comments

  1. Hej Ellen,
    Lyder som et scoop med en sweetdeal til restaurant Bind. Jeg har hørt meget godt om stedet. En rigtig god og humørfyldt anmeldelse du har lavet her :o)

    • Hej Lars.
      Det er et rigtigt hyggeligt sted og fantastisk lækkert mad de laver. Du skal så absolut besøge stedet en gang I kommer på de kanter.
      Hilsen Ellen

Skriv gerne en kommentar - det gør mig altid glad.

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*