Alt hvad du behøver at (h)vide om æg

Alt hvad du behøver at (h)vide om æg

Forleden landede et anmelder eksemplar af “ÆG – alt hvad du behøver at (h)vide” af Christopher Sjuve i min postkasse. Bogen udkommer i morgen d. 1. oktober 2018.

Arr, tænkte jeg, hvad kan der være spændende ved en bog om og med æg?

Men jeg har ændret opfattelse, for hvor er der meget jeg ikke vidste om ægget og hønen, og hvor er der mange flotte billeder og gode opskrifter i bogen.

Det er ikke den med “kom ægget eller hønen først”, for der findes vist ikke et svar her på. Men derimod fandt jeg bla. ud af, at hønen og dens familie faktisk er jungledyr.
Ægget eller hønen stammer oprindeligt fra Indien. Hønen lagde kun ét æg om året, som blev lagt om foråret, så kyllingen havde en hel sommer til at vokse sig stor i. Hvornår hønsene begyndte at lægge flere æg, vides ikke med sikkerhed. Men fakta er, at i dag lægger en høne i gennemsnit 342 æg på 392 dage. men hvordan er det så gået til, at det lille jungledyr med meget dårlige flyveegenskaber, er blevet sådan en populær spise verden over? Og hvordan kom den til Danmark?


Ja det kunne jeg faktisk læse om i bogen sammen med en masse andre bløde og hårde facts om hønen, kyllingen, ægget og hanen.

I bogen kan du læse meget mere om historien bag hønens oprindelse, fakta og andre små historier. Jeg blev helt opslugt af at læse om det.

Men den største del af bogen omhandler opskrifter, lige fra hvordan du koger et æg til de mere avancerede retter med æg. Nogle af opskrifterne kender jeg selvfølgelig, men der er også andre, som jeg så absolut skal have afprøvet.  Bogen indeholder ialt 85 opskrifter på retter med æg, alt godt beskrevet, så de er nemme at gå til, og med flotte billeder.

Har du lyst til at møde forfatteren, er han på Bogforum d. 28. oktober, hvor han sammen med kogebogsforfatter Jessica Frej og forfatter Lone Theils taler om nordisk hverdagsmad på Bella-scenen.

På vores Facebook side kan du VINDE ET EKSEMPLAR af bogen – så du får lige linket, så du kan være med i konkurrencen :-)
DELTAG I KONKURRENCE

Print

Skriv gerne en kommentar - det gør mig altid glad.

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*