Chokolade-Kage-Mand og Sne

Det har været en skøn weekend. Vi har været i Aarhus hos vores søn og svigerdatter. Jonas havde fødselsdag, og inviteret op Klassisk Fisk lørdag aften. Jeg kan love dig, man får skøn mad der. Og betjeningen er helt fantastisk. Personalet er friske på en god måde.Behagelige, opmærksomme og samtidig meget professionelle. De fornemmer helt klart, hvor man møder gæsten. Selve atmosfæren er helt speciel. Lokalet er ikke ret stort og man sidder tæt, men føler alligevel man er privat. De lever op til deres slogan: Lækkerier fra det franske fiskekøkken,  serveret uden pjat i hyggelige omgivelser. Fiskeretterne var perfekte og spændende, og smagte så top godt. Jeg kommer helt sikkert igen på Klassisk Fisk (de er også  i Bøgeskoven i august – se Fisk med Aarhus Symfoniorkester

På vej hjem søndag, var vi en tur i bøgeskoven i Skanderborg. Den var smuk og dejlig som altid, også med et lag sne overalt. I får lige lidt billeder derfra.

Men I skal jo også have opskriften på chokoladekagen, som er toppen af toppen. Den er bare god, og rent faktisk ret nem at bage. Blød, svampet og tung af chokolade.

200 gr smør
200 gr chokolade
5 æg
200 gr sukker
2 spsk kakao
4 spsk mel
½ tsk bagepulver
1 vaniljestang (kernerne)

Smørret kommes i en gryde og smeltes. Hak imens chokoladen, og kom den i det smeltede smør. Rør stille og roligt rundt, indtil chokoladen er smeltet helt.
Pisk æg, sukker og kernerne fra den ½ vaniljestang let sammen. Når smør/chokolade massen er afkølet, hældes æggeblandingen i lidt ad gangen, mens der røres godt.
Sigt til sidst mel, bagepulver og kakao i, og rør det hele rundt til en tynd dej.

Kommes i en rund kageform (ca 21 cm), og bag ved 180 grader (varmluft) i ca. 45 min. Kagen mærkes stadig lidt blød når den kommes ud, men den falder sammen og sætter sig.


Den kan spises frisk, hvis du slet ikke kan vente, men er absolut bedst dagen efter når chokoladen rigtig har sat sig.

Til kagemanden bagte jeg dobbelt portion og kom det i en større form.

Print

Skriv gerne en kommentar - det gør mig altid glad.

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*