Cookies med chokoladestykker

Cookies med chokoladestykker

I dag skinner solen i de flotte gule og røde efterårsblade. Det er et flot syn, som man skal huske at nyde. Vi har fået lidt rengjort og nu skal der slappes af resten af weekenden. Og ja, vi har jo en uges efterårsferie. Det er nu ikke så tosset.

chokolade-cookies

Jeg synes ferien skal startes med nogle lækre cookies til kaffen. Eller er det til mælken? De er nemme at lave, så der er slet ingen undskyldning for at komme igang.

cookies-taarnCookies med chokolade
250 gr chokolade mørk eller hvid
150 gr farin
2 æg
240 gr mel
2 spsk kakao
1 stor tsk bagepulver
½ tsk natron
2 tsk vanilje
1 tsk salt
1 dl olie uden smag

Farin og æg piskes til det er let og skummende. Mel og kakao sigtes i sammen med bagepulver, salt, natron og vaniljen. Chokolade, der er skåret groft og olien kommes i til sidst og vendes godt rundt. Sæt dejen køligt en times tid, inden den sættes af med 2 skeer på en bageplade. Der kan være 9 på en plade. Og jeg fik 4 plader ud af portionen (36 kager). Men det kommer an på, hvor store du vil have dem. Tryk dem let flade med bagsiden af skeen, inden de bages 10-15 min ved 200 grader. Afkøles inden de tages af pladen.

cookies-og-maelk
Så er det bare at servere med et glas iskoldt mælk, – eller som vi gør, med en kop kaffe.

God cookies-lørdag til dig!

Print

Skriv gerne en kommentar - det gør mig altid glad.

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*