Eksklusive grydelapper By Fogstrup

Eksklusive grydelapper By Fogstrup

Jeg er så heldig, at jeg har fået et par af de flotte lædergrydelapper fra By Fogstrup. Dansk design og håndlavet i Danmark af gode materialer. Det er noget jeg kan lide.

Jeg kan godt sige det med det samme, – de er blevet mine ynglings-grydelapper. Jeg har ikke brændt fingrene én gang med dem. Ofte oplever jeg nemlig, at grydelapper er lidt for tynde, og varmen alligevel går igennem. Og det er jo ikke lige smart, når jeg står med et stort fad varm lasagne i hånden, og nærmest har lyst til at give slip fordi jeg brænder mig.

Men så var det, at disse fine grydelapper kom med posten. Ah, tænkte jeg lige først. Hvorfor er de bedre end alle andre? Hvad nu hvis der komme madrester på dem? Ja jeg var lidt kritisk. MEN jeg indrømmer også gerne, at jeg tog helt fejl, og trækker mine ord i mig igen.

De er bare gode, smukke, bløde og lækre !

By Fogstrup er en mindre familieejet virksomhed, som brænder for at arbejde med et lækkert materiale som anilin eller semianilin læder. Det er kvalitetsdesign med stor hensynstagen til læderets særlige egenskab, og hvert stykke læder udvælges til netop det formål det tiltænkes.

Det er nemlig ikke kun grydelapper de designer og fremstiller. Du finder også flotte dækkeservietter, nøgleringe, puder, de flotteste elefanter og bamser, – ja sågar hynder til Børge Mogensens tremmesofa, hynder til Arne Jacobsens 7’er-stol og hynder til Wegners Y-stol.

Produkterne, der som sagt  er dansk design og håndlavet, har det nordiske stilrene look, og er gennemarbejdet med kvalitet for øje. Her kæles der for detaljerne.

Jeg er vild med flere ting fra By Fogstrup, men især grydelapperne. De pynter i altså i mit køkken, er mega praktiske og så går varmen ikke igennem, så du brænder fingrene.
Grydelapperne passer lige til min hånd, men er det en stor mandehånd, skal du vælge dem et nummer større. Og så er det jo lidt blæret, at have læder-grydelapper.

Det er eksklusive grydelapper, med flot integreret ophæng, som jeg næsten ikke kan nænne at bruge. Men de holder til utroligt meget, og bliver de lidt snavsede, er det blot at tørre dem af med en fugtig klud. Men brugt og slidt læder er også meget flot, og jeg er helt sikker på, at mine grydelapper vil blive godt brugt og med tiden vil få lidt patina.

Er du blevet nysgerrig på grydelapperne, og måske har fået lyst til at købe dem, kan du både købe dem hos By Fogstrup og hos ZJoppen.dk

By Fogstrup har værksted i Herlev og kontor i Esbjerg. Så man kan sige, at de dækker Danmark godt. Firmaet består kun af 3 personer, een der syr, een der sørger for IT og webshop, samt den sidste der sørger for ideerne til nye produkter, salg, tekster m.m. Det er da imponerende, men flot.

Print

Skriv gerne en kommentar - det gør mig altid glad.

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*