Jordbær-fløde Dessertkage

Jordbær-fløde Dessertkage

En uge til jeg har 3 ugers ferie. Jeg ved det bliver en travl uge på arbejdet, for der er altid en masse der lige skal afsluttes inden. Men jeg glæder mig rigtig meget til at kunne koble helt fra i nogle uger. Vi har ikke nogen store ferieplaner for ferien i år, men overvejer at tage et par overnatninger rundt omkring i Danmark. Og så skal vores barnebarn da også besøges.
En god bog og bare nyde det, det er godt for meget, og skal helt sikkert prioriteres højt.

I dag regner og blæser det, så der skal bare lidt til at forsøde søndagen. Jeg kan slet ikke få nok af de dejlige søde jordbær, man kan købe lige nu. Og jeg har da også flere idéer her på bloggen, hvad de kan bruges til. Jeg nyder nu også bare at spise dem sådan, men i dag blev det til en lille portionsanrettet dessert eller kage til kaffe. Kagen skal ikke bages, og den er super hurtig at lave.

No-baked dessertkage med jordbær


4 portionsglas

  • 4 flødeboller
  • 16 små makroner (ca 50 gr)
  • 2 dl fløde
  • 2 dl creme fraiche
  • 1 tsk vaniljesukker
  • 50 gr grofthakke chokolade
  • friske jordbær eller andre sommerbær
  • 4 portionsglas
  • evt. citronmelisse til pynt

Pisk fløden til skum sammen med vaniljesukker, og VEND creme fraichen i.
I de 4 portionsglas fordeles knuste makroner og herover halvdelen af cremen.
Tryk en flødebolle med bunden opad, ned i cremen så flødebollen lige går i stykker.
Fordel resten af cremen hen over og slut af med den grofthakkede chokolade.

Pynt desserten med rigelig med friske søde jordbær. Har du hindbær, ribs eller blåbær, smager det også super godt på.

Et par citronmelisseblade fulderende looket.

Så er det bare at servere og nyde de skønne smage.

Inspiration til opskriften fik jeg hos Bydianawi, som har nogle dejlige kageopskrifter.

Print

Skriv gerne en kommentar - det gør mig altid glad.

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*