Kæmpe Cookies med julerester

Kæmpe Cookies med julerester

Nu skal alt jo ikke være sundt. Der er også plads til lidt udskejelser en gang imellem, og især når der står en bøtte med rester af julekonfekten. Vi kunne selvfølgelig spise det, men det er som om, lysten ikke er der når julen nu er slut. Men det er den helt bestemt, når konfekten kommes i en lækker cookies. Mums den er god.

Det er en lidt blødere cookie, men med meget mere chokolade i – og en klar flødeskum er slet ikke dårlig til den søde kage :-)

Ingredients

  • 175 g blødt smør
  • 200 gr rørsukker / 150 gr farin + 50 gr sukker
  • 2 æg
  • 230 g Hvedemel
  • 2 tsk bagepulver
  • 2 tsk Vanilje
  • 1 nip salt
  • konfektrester (ca. 200 gr)

Rør det bløde smør godt med sukker Jeg foretrækker mørk rørsukker, men det kan også sagtens være farin + alm. sukker.

Tilsæt æggene og rør godt, så de bliver helt rørt ud.

Sigt mel, bagepulver, vaniljesukker og salt i dejen og ælt det sammen.

Tilsæt nu dine konfektrester i mindre stykker. Fornem hvor meget dejen kan bære.

I en springform beklædt med bagepapir, fordeles dejen i et jævnt læg. Kom gerne de sidste stykker konfekt på toppen af kagen.

Bages ved 200 grader i ca. 30 min. Din cookis kage skal være lysebrun. Den mærkes sikkert lidt blød i midten, men det er helt rigtigt.

Lad den køle af inden den serveres. Er absolut bedst samme dag. Men med en kugle is eller lidt creme fraiche er den også god dagen efter.

Print

Skriv gerne en kommentar - det gør mig altid glad.

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*