MADBLOG & LIVSSTIL

Super lækre kager, men ikke en man kan spise ret mange af.
Skær den ikke i for store stykker, da den er meget sød.

Bund:
125 g hvedemel
1 tsk bagepulver
180 g rørsukker
2 tsk kanel
2 spsk kakao
1 tsk stødt nelliker
80 g kokosmel
125 g smeltet smør

Bland alle de tørre ingredienser til bunden. Smelt smørret og ælt det i de øvrige ingredienser. Dejen bliver nærmest som en smuldre dej.
Beklæd en ca. 23×23 cm form  med bagepapir og smør den med smeltet smør.


Pres dejen ned i formen  og bag den midt i ovnen ved 180 grader i 10 minutter.

Topping:
1 dåse kondenseret mælk (= 400 gr)
20 g smør
2 spsk lys sirup

Bland ingredienserne til topping i en gryde og varm det op ved svag varme. Det tager noget tid. Rør i det HELE tiden til det kommer i kog. Lad det koge i ca. 5 minutter stadig under omrøring indtil massen har karamel konsistens. Fordel karamellen over den bagte bund og sæt kagen tilbage i ovnen i ca. 12-15 minutter.

Lad kagen køle helt af.

Pynt:
75 g mørk chokolade
10 g smør
Hakkede mandler

Hak og smelt den mørke chokolade og rør smørret i. Fordel det på kagen. Pynt med hakkede mandler eller andet du lige har. Skær kagen i firkanter og opbevar kagen i køleskab.

print

6 reaktioner

  1. Hej Anja.
    Det vil den helt bestemt. Det søde passer perfekt sammen med is. Man kunne evt. komme lidt hakket chokolade i dejen, for at give den lidt mere konfekt-agtigt.

    Hilsen Ellen

  2. Hejsa, mon denne kage passer godt som en dessert med is – evt. rørt is og noget forskelligt frisk frugt?

    vh Anja

  3. Hej Sonja.

    Det tror jeg da bestemt man kan. Måske du ikke skal bage karamellen for meget, så den ikke bliver for hård og svær at skære igennem.
    Men lad det komme an på en prøve, jeg hører meget gerne om dit kageprojekt. Det lyder i hvert fald rigtig lækkert.

    Mandagshilsner fra Ellen

  4. Hej
    Tror du man ville kunne bruge denne kage som nederste bund i en lagkage?

    Jeg tænker denne kage inkl. karamel, et lag flødeskum, en alm. chokoladelagkage bund, mere flødeskum en alm. chokoladelage bund og så vanilje smørcreme på toppen og rundt om.

  5. MmmMmmm, hvor ser den lækker ud. Er der lidt drømmekage over den? (Bare hvor den kedelige tørre kagebund er tryllet væk) 🙂

    1. Den er rigtig lækker. Lidt sej i det, og skøn – så det må bestemt være en drømmekage – men ikke den “gamle” slags 😉

Skriv et svar til Ellen Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Flere
opskrifter