Kokossnitter

Kokossnitter

En nem kage der smager super godt. Smager faktisk som en mellemting mellem kakaosnitter og romkugler, men med en mørdejsbund og masser af kokostopping og knap så usund som almindelige kakaosnitter og romkugler.. Skær den i små snitter, for det er en konfektagtig kage, selvom gemalen nemt kunne spise 3 store stykker af den :-)

Marmeladen kan udskiftes med det du lige har, og der kan også kommes lidt hakkede mandler i fyldet.

Kokossnitter med kakao


Bund

  • 60 gr havregryn
  • 50 gr mandelmel
  • 35 gr marcipan
  • 2 spsk. kokosolie
  • 1 æg

Topping

  • 160 gr dadler uden sten
  • 70 gr marcipan
  • 2 dl vand
  • 1 spsk vaniljesukker
  • 3 spsk kokosolie
  • 5 spsk kaffelikør
  • 3 spsk (med top)kakaopulver
  • 160 – 200 gr kokosmel

Fyld/pynt

  • 2-3 spsk. hindbærmarmelade
  • evt. chokolade til overtræk

Kom mandelmel, havregryn, marcipan, æg, og kokosolie i en blender, og bland det sammen til det er en “kugle”.
Pres dejen ud til en firkant på dit bagepapir, så bunden er ca. 5 mm høj.
Sæt i ovnen og bag ved 200 grader i 10-12 minutter, eller indtil den har taget ganske lidt farve.
Køl bunden helt af, inden fyldet kommes på (gem bagepapiret).

Hiv blenderen frem igen, og kom dadler, vand, kokosolie, marcipan, kakao, vaniljesukker og kaffelikør i, og kør det til en jævn masse.
Hæld op i en skål, og bland med kokosmel.Kom evt. mere kokosmel eller vand i, hvis massen er for tynd eller fast. Den skal være så den ikke flyder ud, men ikke tør.

Smør den bagte bund med hindbærmarmelade.

Brug nu bagepapiret, som du gemte. Du burde nemlig kunne fornemme formen fra den bagte bund, og således kunne lave en bund af kokosmassen, der er helt samme størrelse.
Løft forsigtigt kokosbunden over på bunden med hindbærmarmelade, og tryk ganske let.

Stil den køgligt mindste 1 time så den kan samle sig – men allerhelst til dagen efter.
Kagen skæres ud i ca. 10 – 12 snitter, som dyppes lidt i chokolade. Kan sagtens spises uden, men det giver ligesom det sidste.

Idéen til opskriften, har jeg fået fra camilladrabo.dk, som har rigtig mange gode opskrifter.

Print

Skriv gerne en kommentar - det gør mig altid glad.

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*