Små fine Banan Kager

Et par bananer der var blevet lidt mørke og knap så spændende og spise, lå og råbte på at komme i en banankage.

Det kom de og blev forvandlet til de skønneste små banan kager, som vi skal nyde i aften, sammen med en kop kaffe fra vores nye Cappucino maskine. Mere om den senere, – men den er god.

Banan Kager.
75 gr smør
150 gr rørsukker
1 æg
145 gr hvedemel
2 tsk bagepulver
korn fra ½ vaniljestang
½ tsk salt
½ tsk chili
3 spsk kakao
1½ dl mælk
2 mosede bananer
100 gr chokolade i meget små tern
Smør og sukker røres godt sammen hvor efter ægget tilsættes. Sigtet hvedemel, bagepulver, salt vaniljekorn og kakao tilsættes sammen med mælken, de mosede bananer og chokoladen. Det hele piskes rigtig godt.

Fyldes i 12 små forme og bages i ca 25 min ved 200 gr.

Print

Skriv gerne en kommentar - det gør mig altid glad.

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*