MADBLOG & LIVSSTIL

Små søde Påskekager

 

På søndag er det palmesøndag, og næste torsdag venter 5 fridage forude. Det skal der gøres lidt ekstra ud af, og mange samles sikkert med familie og venner i påskedagene. Jeg tænker ofte tilbage på, da Maria og Jonas var små og deres forventning lyste i øjne, når de søndag morgen stod op og var spændte på, om påskeharen havde været forbi. I nattøj løb vi alle 4  rundt i haven, for at finde påskeæg. Og minsandten om ikke der lå nogle her og der. Bagefter var der morgenkaffe med malede æg og så ellers påskehygge resten af dagen. Vi har ofte prioriteret at sige nej tak til for mange invitationer i fridage. For os var fridage noget, hvor vi var sammen med børnene, og lavede sjove og hyggelig aktiviteter sammen. Alt det, som vi måske ikke lige nåede til daglig. Dejlige minder at tænke tilbage på.
Hvorfor kommer påskeharen egentlig aldrig forbi vores have længere? Jeg leder da gerne efter påskeæg søndag morgen 🙂
Påsken er også der, hvis vejret da ellers vil, hvor vi ofte tænder grillen op for en ny sæson. Om det bliver sådan i år er svært at sige, men hvis foråret fortsætter tror jeg vi gør det.

Men der skal også lidt sødt til kaffen i påsken. Ikke meget, men nogle små påskekager med chokoladeganache og et æg på toppen, vil smage rigtig godt til kaffen.
Jeg har bagt små grønne Kartoffel-mazariner som er lige til at hapse uden en tallerken. De vil også være perfekte til kaffen efter en påskefrokost, hvis du skal holde sådan én.

Kartoffel-mazarinkagen har jeg bagt tidligere, og tog derfor udgangspunkt i den. Den anden dag, så jeg også en mazarinkage med både kartofler og marcipan, men jeg valgte nu alligevel min egen uden marcipan, selvom den også lød spændende.

100 blødt smør
160 gr sukker
3 hele æg
150 gr. kogte og afkølede kartofler
150 gr. hvedemel
1 tsk bagepulver
1 spsk citronsaft (smag selv)
2 tsk grøn frugtfarve

Pisk det bløde smør og sukkeret godt sammen. Tilsæt æg, et ad gangen, mens der røres godt mellem hvert æg. Kartoflerne moses godt, så der ikke er store klumper i, og tilsættes sammen med hvedemel, bagepulver, frugtfarven og citronsaften. Vendes godt rundt og kommes i og fordeles i muffinsforme eller i de lidt mindre forme.

Chokoladeganachen fandt jeg hos Fjordrejen.dk, og synes det lød ret tiltalende med vand istedet for fløde. Dels var den mindre kalorierig, og dels giver det en mere intens chokoladesmag.

100 gr hvid chokolade
½ dl kogende vand

Kom den finthakkede chokolade i en skål og hæld kogende vand over. Rør stille og roligt rundt i det, indtil chokoladen er helt smeltet. Når det har en temperatur på 35-40 grader piskes en gang med håndmikseren, så det bliver godt pisket igennem. Sæt det i køleskabet 3 timer.
Nu er det klar til at komme i sprøjtepose, og blive sprøjtet ud på de helt afkølede kager. Pynt tilsidst med et flot påskeæg. HVIS MAN ALTSÅ  er bedre til det end jeg er. For det var stadig ret flydende. Så istedet, lavede jeg et lille hul i midten, og kom den hvide chokolade i, og kom så karamel øverst. Karamellen var blot en dåse Kondenseret Mælk, som var kogt til karamel da jeg købte den. Og det virker super fint.

Mere indhold til dig

8 reaktioner

    1. Hej Lissa
      De skal have ca. 25 min ved 200 grader almindelig ovn.

      God påske til dig 1

      hilsen Ellen

    1. Hej Anne.
      Det kan du nemt. Jeg vil næsten sige, at de er bedre dagen efter.
      God påske til dig ???

  1. Hej. Dem vil jeg da bage til påskefrokosten på fredag, hvor mange bliver der ca. af en portion.
    God påske ?
    Vh Sanne

    1. Hej Sanne

      Jeg bagte dem i forme, der er et nummer mindre end de almindelige muffinsforme. Og dem fik jeg ca. 30 stk ud af. Bager du dem i de almindelig papir muffinsforme vil jeg gætte på 18-20 stk.
      Rigtig god påskefrokost!

      Påske-hilsner fra
      Ellen

Skriv din kommentar her

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *