Brun farin og æg piskes til det er let og skummende.
Mel og kakao sigtes i sammen med bagepulver, salt, natron og vaniljen.
Chokolade, der er skåret groft og olien kommes i til sidst og vendes godt rundt.
Sæt dejen køligt en times tid, inden den sættes af med 2 skeer på en bageplade. Der kan være 9 cookies med chokolade på en plade. Og jeg fik 4 plader ud af portionen (36 kager). Men det kommer an på, hvor store du vil have dem.
Tryk dem let flade med bagsiden af skeen, inden de bages 10-15 min ved 200 grader.
De bagte chokoladecookies afkøles inden de tages af pladen.