Jordskokker i tern og løg svitses kort i en gryde med smør.
Tilsæt suppen, og kog i ca. 15 min, eller til de er møre.
Blend det hele sammen til en glat suppe. Der må ikke være klumper i suppen.
Tilsæt fløde og kog op. Smag til med salt, peber og en anelse citronsaft. Er suppen for stærk, kommes lidt mere fløde eller sødmælk i.
Fyld til jordskokkesuppe: Smelt 2 spsk sukker på en varm pande, kom smør på, når sukkeret er brunt. Jordskokker i små tern kommes på panden og vendes godt rundt. Pas på de karamelliserede jordskokker ikke får for meget.
I en varm tallerken lægges tynde skiver forårsløg, stegte kantareller og jordskokketern. Hæld gerne et par dråber olie i tallerkenen. Den rygende varme suppe hældes over.