• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar
Jensens Madblog
  • Opskrifter
  • Aftensmad
  • Kager
  • Brød
  • Om siden
menu icon
go to homepage
  • Opskrifter
  • Aftensmad
  • Kager
  • Brød
  • Om siden
search icon
Homepage link
  • Opskrifter
  • Aftensmad
  • Kager
  • Brød
  • Om siden
×
Jensens Madblog » Kager » Blommetærte og smukke minder

Blommetærte og smukke minder

Udgivet: 12. aug. 2014. Af: Ellen Jensen. Opdateret: 9. feb. 2023.

Så er jeg tilbage igen, efter en forrygende uge i bøgeskoven med knap 50.000 andre smukke mennesker. Jeg var inviteret til SMUK fest som gæst, udstyret med pressekort, så i tirsdag i sidste uge, pakkede jeg rygsækken og tog afsted. Undervejs har jeg lavet forskellige artikler med billeder, om den smukke, gode og solide mad, man kan købe som festivalgænger. Jeg vil sætte dem på, i løbet af de næste dage.

I dag har jeg sundet mig lidt, vasket tøj og fået pakket det hele på plads igen. Hold op, man bliver træt at at gå rundt i skoven, hoppe og danse til de forskellige koncerter, og i det hele taget bare feste en hel uge. Søvn får man ikke for meget af, og at ligge på en luftmadras i en uge, er ikke helt så komfortabelt. Men det er det hele værd - sikke en skøn og fantastisk uge, med fed musik, smukke og glade mennesker og masser af gode madoplevelser.

Men jeg har også været i køkkenet i dag, for på mit blommetræ, hænger der stadig blommer. Og de skal nu ikke gå til spilde. Så der er blevet lavet en blommetærte, som ser lækker ud, og som bare venter på at vi skal smage den senere i aften.

Mørdej:
150 g hvedemel
50 g flormelis
100 g smør
1 æg

Kom mel og sigtet flormelis i en skål. Smuld smørret heri, og saml dejen hurtigt med ægget. Læg den i køleskabet i ca. 30 min.

Rul mørdejen ud mellem to stykker bagepapir, så den passer i størrelsen til en tærteform eller en springform.
Klip et stykke bagepapir ud, så det passer ned i tærten. Lad det gå op ad kanterne. Kom tørrede ærter eller andet tung på papiret, og kom det i en 200 grader varm ovn i 10 min.
Tag formen med tærten ud og kom fyldet i.

Fyld:
Halve blommer uden sten
2 dl. kondenseret mælk
2 hele æg
90 gr mandelmel eller mandler hakket til mel
revet skal af ½ øko citron
sukker til drys

Rør kondenseret mælk, æg og citronskal sammen og pisk det sammen med mandelmelet. Hæld det i tærten. Læg de halve blommer ovenpå i et pænt mønster. Drys lidt sukker hen over det hele.

Bages i en 200 grader varm ovn i ca. 20 min eller til den er pæn lysebrun.

Drys gerne med flormelis inden servering. Server med creme fraiche, flødeskum eller blødt vaniljeis.

Må I alle få en fantastisk tirsdag aften!

Mere inspiration

  • skildpadde kys
    Skildpadde kys med chokolade skildpadder
  • ølkage opskrift
    Ølkage - nem krydderkage med hvidtøl
  • et billede med kiksekage uden palmin
    Nem kiksekage - opskrift med eller uden palmin
  • makronkager med makroner
    Makronkager - små kager med makroner

Se mere indhold på bloggen

Pølsebrød eller madbrød

Ostesauce til kartoflerne

Kalvesteg i 2 dage & varm kartoffelsalat

Kokos- eller Bountyispinde

Farverig Salat

Chokolade Fedtkager

Rabarber Parfait

Selleribøffer

Læserinteraktioner

Kommentarer

    Skriv din kommentar her Annuller svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

  1. Annette Østergaard

    maj 26, 2016 at 7:44 pm

    Jamen velbekommen. Ja kunne ikke lige få det til at passe sammen. Den ser vildt lækker ud, glæder mig til at prøve den af 🙂

    Besvar
  2. Ellen

    maj 26, 2016 at 2:48 pm

    Hej Annette.

    Ups, den linje hører slet ikke til i denne her opskrift. Den kondenserede mælk og mandelmelet bliver som en mandelcreme/masse, og og andet skal det ikke i. Men super du lige spottede fejlen, den kan da give lidt forvirring 🙂

    Mandelmelet piskes sammen med de øvrige ingredienser til fyldet.

    Hilsen
    Ellen

    Besvar
  3. Annette Østergaarx

    maj 26, 2016 at 2:39 pm

    Hej.
    Den blommetærte ser lækker ud. Men du skriver der skal mazarinmasse på, men der er ingen opskrift. Nede ved fyldet står der mandelmel, skal der bare blandes i?

    Besvar

Primær Sidebar

Søg i opskrifterne

Seneste opskrifter

  • Brunkål - den rigtige opskrift på karamelliseret kål
  • Wok med svinekød, kokosmælk og nudler
  • Skildpadde kys med chokolade skildpadder
  • Gulerodssuppe - nem opskrift på suppe med gulerødder
  • Hokkaidosuppe med bacon - opskrift på græskarsuppe
  • Æggekage på pande med lækker salat
  • Mørbradgryde med champignon og lækker mos
  • Grøntsagsgryde med karry og spidskål
  • Ølkage - nem krydderkage med hvidtøl
  • Hakkebøf med bløde løg og lækkert tilbehør

Copyright © 2026 · Jensens Madblog.