Da det hele gik i kiks…

Min far, som ofte gik i køkkenet, lavede en gang en kiksekage, som han stolt viste frem til min bror da han var på besøg og de sad og fik en kop kaffe sammen. Men den kom kun lige ud af køleskabet for at blive vist, så blev den sat ind igen, men den besked til mig bror: “..den er god, men du får ikke noget af den!”. Det har vi grinet lidt af. Min far var en rigtig slikmund, og ville vist ikke risikere at der ikke var noget til ham selv senere på dagen. Og den smager jo også godt til en kop kaffe.

Slikmund er jeg bestemt også, så jeg glæder mig til at smage min kiksekage senere i aften. Som et lille eksperiment, har jeg lavet en med vaniljemousse i også, og det er slet ikke så dårligt.
Man skal egentlig bruge firkantede kiks til kagen, men de var umulige at opdrive her, så det måtte blive med runde så godt det nu lod sig gøre. Smagen er jo den samme.

Kiksekage

250 gr palmin
250 gr flormelis
100 gr smeltet chokolade eller 130 gr kakao
3 æg
Revet skal af qen økologisk appelsin
1 pakke firkantede kiks

Palminen smeltes og afkøles. Æg piskes skummende og blandes med flormelis. Smeltet chokolade og palmin kommes langsomt i æggeblandingen.

I en form kommes skiftevis kiks og chokolademassen. Start og slut med chokolade.

Jeg havde en rest vaniljemousse fra et andet projekt. Det kunne blive til en alternativ kiksekage sammen med resten af chokolademassen:
I en anden form kommes først et lag chokolade, så et lag kiks, et lag vaniljemousse, et lag kiks og tilslut et lag chokolade.

Print

Skriv gerne en kommentar - det gør mig altid glad.

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*