Vi får tit fisk, men er ikke så gode til at få fiskefrikadeller, selvom det jo smager godt.
I dag fik jeg endelig købt torsk og laks til frikadellerne.
Fiskefrikadeller
- 200 g torskefiletstykker
- 200 g fersk laks i mindre stykker
- 1 løg
- 1 æg
- 1dl fløde
- 1 håndfuld hakket dild
- Salt og peber
Kom fisken i blenderen og rør den sej med salt og peber. Den er sej, når den begynder at samle sig i en klump. Kommes over i en skål, hvor ægget tilsættes, og farsen røres sammen igen. Derefter tilsættes fløden i en tynd stråle, mens der fortsat røres. Hak til sidst løget fint og vend det i sammen med dilden.
Sæt frikadellerne på en pande med en ske dyppet i vand.
Remouladesovs
Lav en opbagt sovs af smør, mel og kartoffe2lvand eller mælk.
Jeg havde en rest af noget creme fraiche der var krydret med hvidløg, salt, peber og dild (ca 2 dl), som jeg tilsidst vendte i sovsen sammen med 1 dl grov remoulade.
Man kan faktisk slet ikke se den grove remoulade på billedet, det ligner mere persillesovs, hvilket også ville smage godt til. Men det er altså en remouladesovs