Hvis solen ikke rigtig vil skinne udenfor, må vi jo selv lave en indenfor. Eller i haven. Min lille sol skinnede faktisk om kap med den rigtige sol.
Til kagen tog jeg udgangspunkt i pund-til-pund kagen, men skar lidt ned på melet og tilsatte citronsaft og marcipan. Jeg synes faktisk resultatet blev ret godt. Og kagen blev da også ret så hurtigt spist, så der var andre end jeg selv der kunne lide den 🙂
[ingredients title="CitronSOL"]
ca. 6 pers.
- 100 gr blødt smør
- 100 gr. marcipan
- 100 gr. sukker
- 2 æg
- saft og skal af ½ citron (2 spsk citronsaft)
- ½ tsk bagepulver
- 60 gr mel
- 150 gr flormelis
- saften af ½ citron
- gul frugtfarve
- vand
Riv marcipan groft og kom det i en skål sammen med smør og sukker. Pisk det rigtig godt sammen. Tilsæt æg et ad gangen og pisk godt mellem hvert æg. Pisk det til en let masse.
Tilsæt citronsaften. Drys mel og bagepulver i og vend forsigtigt rundt.
Kommes i en 20 cm springform med bagepapir i bunden og bag ved 200 grader i ca. 30 min.
Når kagen er afkølet, røres flormelis med citronsaft, frugtfarve og nogle dråber kogende vand til en tyk glasur, som kagen overtrækkes med.
Hvis du kan vente, er den helt bestemt heller ikke dårlig dagen efter.
[/ingredients]
Hvis du smager denne her "citronmåne", køber du never sådan en igen. De kan slet ikke sammenlignes, denne her er bare meget mere saftig og med meget mere smag i.
Har du foresten lagt mærke til, at øko citronerne er grønne lige nu?
Det er ikke fordi de ikke er modne. Godt nok er de meget hårde og mindre saftfulde end de gule, og de har også en mere spids og syrlig smag.
Men de er modne.
For at citroner bliver gule, skal der være lave nattetemperaturer, og det er der ikke i sommerperioden i sydeuropa.
Så derfor får vi grønne øko citroner, indtil nattetemperaturerne igen falder i sydeuropa.
Skriv din kommentar her