Så er der kage til kaffen. Jeg har lavet disse kager før, men de er bare så gode, at jeg vender tilbage til dem igen og igen. Denne gang forsøgte jeg med hvid chokolade, rosiner og appelsin, og det er bestemt også godt.
Bunde:
50 g hasselnødder
25 gr rosiner
revet skal af en økologisk appelsin
100 g hvid chokolade
Fyld:
ca. 20 frosne hindbær
75 g flødechokolade
2 spsk mælk
Blend nødder og rosiner fint, så fint som mel.
Smelt chokoladen over vandbad, og lad det køle lidt af, før du blander nødde-rosin blandingen og appelsinskal i.
Fordel nøddechokoladen i minitærteforme (ca. 7 cm i diameter), og sæt dem på køl.
Løsn chokoladebundene ved at trykke lidt på formene, og tag dem ud.
Bring de frosne hindbær i kog i en gryde, og mos dem til puré.
Afkøles inden det kommes i bundene.
Smelt chokolade sammen med mælk over vandbad. Rør rundt til chokoladen er helt smeltet. Køles af inden det kommes ovenpå hindbærpuré.
Stilles koldt til de skal serveres.
Pynt med friske hindbær, revet appelsinskal eller som her, tørrede violer.